himlens depressive nedfald
hjertets asfalterede mørke
dine øjnes oceaniske grønning
livets indlysende tyngdekraft
jensens ret overflødige hund
sætningens visionære farveløshed
gudernes transcendentale støvregn
mit ansigts udslidte lagen
en skjortes tvivlsomme grammatik
minutternes monomane gardinprædiken
fire edderkoppers franske kammermusik
åndedrættets næsten hørbare optimisme
(g.a.s.)
hjertets asfalterede mørke
dine øjnes oceaniske grønning
livets indlysende tyngdekraft
jensens ret overflødige hund
sætningens visionære farveløshed
gudernes transcendentale støvregn
mit ansigts udslidte lagen
en skjortes tvivlsomme grammatik
minutternes monomane gardinprædiken
fire edderkoppers franske kammermusik
åndedrættets næsten hørbare optimisme
(g.a.s.)
de taler hurtigt og langsomt, hakker
og stammer flydende, messende, næsten
brægende, de bliver ved, ved, ved, og
hvisker råbende, skriger ganske stille,
så ørerne falder af men bliver siddende,
hvor de skal være midt i stavelsernes
frosne suppe, stemmernes forbitrede
knitren, utydelige ords klare salat
(g.a.s., gazpacho og en kollegial reception)
og stammer flydende, messende, næsten
brægende, de bliver ved, ved, ved, og
hvisker råbende, skriger ganske stille,
så ørerne falder af men bliver siddende,
hvor de skal være midt i stavelsernes
frosne suppe, stemmernes forbitrede
knitren, utydelige ords klare salat
(g.a.s., gazpacho og en kollegial reception)
kattene kradser i hinanden
og hviner lig stukne grislinger
i nattens nervøse mulm
(g.a.s.)
folkens: ”i udskydelsen mumler værens neutralitet”,
og ”det uvedgåelige stikker snuden frem i benævnelsens
klare lys”, som er ”den umulige sandheds vanvittige skær”, ”
illusorisk, idet benævnelsen tilintetgør det benævnte”,
men ”singulariteten udsættes og udsætter i samme
bevægelse den anden i samme spil”, idet den er ”inklu-
sionen af værens ekskluderende eksterioritet”; o.k.
så ved man det, nu kan man sove mere autentisk
(dekonstruktion: dybere, længere)
kunne du ikke gøre kærligheden telepatisk,
du gamle designer, om igen, så vi kan vide, hvordan det går,
uden at skulle råbe eller lytte langt ud i
skæbnens kosmiske tomhed
(g.a.s.)
og hviner lig stukne grislinger
i nattens nervøse mulm
(g.a.s.)
folkens: ”i udskydelsen mumler værens neutralitet”,
og ”det uvedgåelige stikker snuden frem i benævnelsens
klare lys”, som er ”den umulige sandheds vanvittige skær”, ”
illusorisk, idet benævnelsen tilintetgør det benævnte”,
men ”singulariteten udsættes og udsætter i samme
bevægelse den anden i samme spil”, idet den er ”inklu-
sionen af værens ekskluderende eksterioritet”; o.k.
så ved man det, nu kan man sove mere autentisk
(dekonstruktion: dybere, længere)
kunne du ikke gøre kærligheden telepatisk,
du gamle designer, om igen, så vi kan vide, hvordan det går,
uden at skulle råbe eller lytte langt ud i
skæbnens kosmiske tomhed
(g.a.s.)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar