Jeg har undret mig over, hvorfor jeg er så dybt fascineret af de gule murstensvillaer på Høeghsmindevej, som afgjort er kønne og også originale med deres særdesignede runde og firkantede, kæmpestore og helt små og smalle vinduer (gennem det største af dem kan vi tydeligt se et Kaspar Bonnen-billede hænge for enden af trappen), men sgu da ikke kønne og originale nok til, at jeg bliver indtaget så uhjælpeligt. Men nu har jeg fundet ud af årsagen: De minder mig simpelthen om Aarhus Universitet, Danmarks eneste ægte, smukke og organiske campus, hvor jeg både har studeret og som barn hængt en hel masse ud, fordi begge mine forældre var universitetslærere, det er de tryggeste mursten, jeg ved, og tunnelen under Ringvejen (som jeg skal have vist dig snarligst) er den eventyrligste passage i hele verden, og jeg tror, jeg uformuleret har set de gule villaer som en præcist dekadent knopskydning fra Universitetsparken, en spontan, men sirlig Marskolonisering, og klart, at det syn gør mig glad!
Hus på Høeghsmindevej
En person, der ikke er min mor, foran Institut for Statskundskab, hvor min mor havde kontor i cirka 40 år
Min mor foran instituttet (som hun altid bare kaldte det)
Jeg mener også,at tunnelen under Ringvejen bliver brugt i en af Svend Åge Madsens bøger, men jeg kan ikke lige huske hvilken.
SvarSletJeg synes, at det hus på Høeghsmindevej er vildt fint, universitetslighed upåagtet. Og afgjort aldeles kønne og originale nok til, at blive indtaget så uhjælpelig
SvarSletShit, jeg vrøvler! Det jeg egentlig ville sige/skrive, hvis jeg altså ville sige/skrive noget, var og er, at jeg også¨holder af (billedet af) det hus, uhjælpeligt, og at Høeghsmindevej i sig selv er et vejnavn, der kalder på erindring og trygge mursten. Hej- hej
Slet..de associationer....ved Æbelholt Å på vej op til Herredsvejen ligger et gult vandværk som en miniversion af Statsbiblioteket, som altid fører lige tilbage til min tid i Aarhus, hvor 'instituttet' startede i en barak...prøver lige om google maps kan lever et billede af stedet... https://www.google.dk/maps/@55.942497,12.216,3a,30y,330.84h,90t/data=!3m4!1e1!3m2!1sMMmaYxDV-f28FdlXONWIhA!2e0?hl=da
SvarSlet..kopier og sæt ind--sørmer - det virker...!
SvarSletLærerinden foran instituttet (hvor jeg forresten også selv har gået i skole) har jeg arbejdet for på et forskningsprojekt, hvor vi skulle afkode stemningsskift i de offentlige tilkendegivelser om flygtninge og indvandrere i 1980'erne. Det foregik på en gammel datamat oppe på et loft, hvorfra jeg, sådan husker jeg det i hvert fald, kunne se mit hjem, som lå i samme park. Jeg tror aldrig, jeg fik talt med lærerinden, eller også gjorde jeg, men talte ind imellem med en, som jeg husker som hendes datter, deroppe. Hun hed Dorte og var flink. Lærerindens afdøde mands lærebogskapitel om Karl Marx blev jeg eksamineret i, da jeg skiftede til en anden skole. Det kunne jeg godt lide at læse, fordi Marx her blev perspektiveret som filosof, ikke kun økonom. Det fik en betydning for en bog, jeg senere kom til at skrive. Men det er alt sammen så ubegribeligt længe siden, at det sikkert er løgn.
SvarSletJeg tror på det, tak for minder!
SvarSletSelv tak, og hils instituttet! Der er desværre længe mellem mine besøg i Uniparken, efterhånden.
SletIkke din mor?? Hun ligner dig heller ikke. Det var da pudsigt!
SvarSletHar i øvrigt me d stor interesse læst Bukdahls kapitel om marxisme i bogen "Filosofien efter Hegel" fra Gyldendal. Vi støver Marx af i disse år. Antallet af elever til forelæsninger om Marx som filosof sprænger alle rammer, i hvert fald her i Berlin, hvor jeg bor.
altså hende nederst ER min mor, prof. Lise Togeby, og jeg ligner hende glimtvist, synes jeg nok
SvarSletnåh nej, det var nu ham skaldepanden, jeg tænkte på. Jeg ser straks familieligheden nederst på siden.
SvarSlet