Det var også i årene omkring Motion Picture (eller snarere lidt længere inde i halvfjerdserne), at Jørgen Leth sammen med vennerne Ole John, Dan Olmberg og Franz Ernst havde en række seancer omkring et selvopfundet spil, de kaldte tændstikspillet:
"Det handlede om at placere en tændstikæske på kanten af et bord og så slå den op i luften med hånden og se, hvordan den landede. Vi havde udviklet et særdeles kompliceret regelsæt omkring det, og vi var totalt forheksede af det og kunne spille i timevis, til langt ud på de små timer. Nogle gange havde vi så Torben Ulrich med som gæst, og også i den sammenhæng gik han efter det umulige slag fremfor at vinde. Kort fortalt handlede det om, at man skulle slå æsken op i luften, så den snurrede rundt nogle gange, og så gav det point alt efter hvilken side, den landede på. Højkant gav ti point, langsiden fem og forsiden to eller noget i den retning. Og hvis den landede med bagsiden opad, annullerede det alle de sammensparede point. Men Torben kunne ikke nære sig for at indføre nogle nye regler eller teknikker og udviklede sådan noget med et vægtstangsprincip, hvor han på en eller anden måde involverede begge hænder. Og hans slag var selvfølgelig fuldstændig spektakulære og dybt interessante - også selvom han aldrig vandt. Hvorom alting er, så kan man sige, at der i de år generelt etableredes en kunserisk og intellektuel forståelse af Torben Ulrichs betydning, og jeg fornemmede, at han ogå selv var glad for den nye opmærksomhed. derfor var det oplagt at bruge ham, da Ole John og jeg skulle lave Motion Picture
Interview med Jørgen Leth, København, 6.5.02
- fra Lars Movins Alt er i billedet. Om Jørgen Leths film (lånt i forgårs på Gentofte Hovedbibliotek)
- fra billedsøgning på: match of boxes in the air
Ingen kommentarer:
Send en kommentar