Det eksklusiveste og cooleste mikroforlag er naturligvis OVBIDAT; Organiseret Vold Begået Imod den Almindelige Tale, stitftet og bestyret af utroligt søde og varme Rolf Sparre Johansson, Hvedekornsdebutant 2008 og snart selv bogdebuterende på både Kronstork og Basilisk, lige den grad mindre ekslusive og cool forlag, og i går fandt han ud af, at OVBIDAT har fødselsdag, rasende stort TILLYKKE, Rolf:
hej
alle. indså i går, at OVBIDAT har 4 års fødselsdag i dag. Cecilie Linds
"Ulven åd min eyeliner" udkom 19. november 2010. det føles vildt nok, at
nu har forlaget eksisteret i fire år. eller der er kommet tre bøger og
tre numre af et poesitidsskrift, og det er ik så mange udgivelser måske,
men har selv haft det sådan, at det hele var vigtigt. og det, der
faktisk også gør mig mest glad, er, at der
har været så mange mennesker involveret i forlaget på forskellige
måder. folk, som har hjulpet med at sy bøger, eller som bare er kommet
forbi og har syet en bog/tidsskrift til sig selv. alle dem, som har
bidraget med tekst, som jeg har holdt møder med, også sammen med de
andre redaktører, som har været inde over. og folk, som er kommet til
udgivelsesoplæsninger, og, altså, de folk, som har købt eller bare læst
bøgerne/tidsskrifterne. folk, der har været til de mundtlige oplæg, jeg
har holdt om forlaget forskellige steder, og stiller spørgsmål og
diskuteret. eller bare den interesse, jeg har kunne mærke, at der har
været rundt omkring, det er så mega dejligt. og nu at Jakob og Cæcilie
har overtaget poesitidsskriftet, og jeg og Ditte Holm Bro og Liv Sejrbo
Lidegaard er i gang med at starte en ny gren af tidsskriftet, som skal
fokusere på læsninger/kritik/tænkende tekster om tekst (skråsteg "hvad
hedder det?!"), og at der er en ny Cecilie Lind-bog ("Scarykost") på
vej, som faktisk skal produceres på et trykkeri og har fået støtte fra
kunstfonden, hvilket føles totalt grænseoverskridende, men også er
dejligt, fordi det bliver en stor, smuk, rørende bog. ok, jeg ville bare
sige hej, ovbidat har fødselsdag, håber alle får det godt i dag og
altid og hej! kh rolf
- forresten læser Cecilie op i aften, sammen med bl.a. Maja Lee Langvad, i Literaturhaus' krybekælder klokken 20:00, af et, så vidt jeg forstår, ANDET manuskript, det gør man klogt i lægge øre til
Ingen kommentarer:
Send en kommentar