HVIDOVRE
(musik: Starman/Bowie - Celluloid Heroes/Kinks)
(Et bord på Johnnys Bodega)
JAC: Skønt at komme til Hvidovre på denne måde. Sidst blev vi nogle stykker efter opvarmningsseancen, og der blev sat whisky på bordet. det slog alt det lyriske lige ned i mellemgulvet på mig. Schnack havde båret mig end i en taxa, har han fortalt siden, og det var også ham der genopfriskede, at jeg havde lovet at sende månedens manuskript rundt. Sikke en sveder du gæve knægt. Men det endte værre endnu, for pludselig var jeg i en af disse luderhybler i Istedgade. Du ved, hvor de lige fedter den af engang. Og der stod jeg så i mine underbukser og skulle finde en seddel i tegnebogen. Men jeg havde sgu ikke flere. Og pludselig jagtede to hajer eller filurer mig ned ad trappen, med uspændte bukser og en lånt dyr tweedfrakke over armen. Hold da kæft nogle sprak i røven som jeg fik. Aner ikke hvordan jeg kom hjem. Men jeg vågnede da med ståpik, så jeg var stadig en af de reelt levende.
(Indre rum)
MIKKER: Er det noget du behøver for at skrive, eller er det et image som du sådan er ude efter. Det er jo bare for vildt når du kan det der, med poesien, at du skal ødelægge dig selv, og tage dig ud som en søvngænger. Det er jo dumt. For dumt.
JAC: Det er sgu da ikke værre end at lægge sig så tæt og papirtyndt op ad en paranoiasyg, såkaldt universelseende som David Bowie. Du er jo næsten kæresteafhængig af ham. Alt hans tvekøbbede pladder.
MIKKER: Du er da overhovedet ikke bedre i dit bedstefarforhold til Ray Davies, fra Kinks. Han er jo bare endnu en biseksuel som ikke vil træde ud af skabet ikke. Er du egentlig ikke selv lid halft and half. Eller klæder du dig bare sådan.
JAC: Skal vi ikke lade disse dekadente engelske generations-trends hvile i deres sang. Men hold endelig mig uden for deres fleksible lyster. Jeg har ustandselig en sovepude på moin højre langfinger, af alt det som piger kan lokke mig til. Og Hvad angår Ray Davies, så synes jeg at påklædningen, med en fin bowler og butterfly, er mindre naturstridig end Bowies satinkløende tøj. Og skal vi ikke sige stop her her. Vi er sgu på værsthus og skal ikke hentes hjem fra børnehaven vel.
- fra Jacs radiospil Som om at vi ikke var plot nok, netop opsamlet i Tidernes Skifters samlebind Erindringerne
Ingen kommentarer:
Send en kommentar