1. (efterårsdigt med november nævnt, skrevet hjemmefra)
Perrondøre på de overjordiske stationer
Perrondøre på de overjordiske stationer
hvor vor kupeerne formes i vemod
vores folket falmer aftnet
des ansigter under hætters nakke
bøjede hætter klær kupéen
og jeg ser ind i det
vinduets tåge matter togets udsyn
spejlbilleder over neon i byen
væde vinduets tunge tåge
og jeg ser ind i det
jeg ser jernveje astfaltbaner
jeg ser blækvinduer natmaster
jeg ser en ny november derude
jeg ser så grånet som des stækkede marker
jeg ser mit fjæs forsvinde i vindu
jeg ser mit ansigt iblandt elmaster
min empati til apati
Perrondøre på de overjordiske stationer
lever forkrængte bænkekroge her
en årstid så tom som stationen
så tom som sin himmelsols grånen
og jeg ser ind i det
jeg ser et løvtræ så tomt som min trone
jeg ser november er lys som en lysstreng
jeg ser den trækker et spor fra min navle
jeg ser en jernen i himlen gennem grå Moder
jeg ser en enkel synkelænke syndke
jeg ser slænken slæbe gennem grånets tanke
jeg ser vandtårnet holde det golde koldt
jeg ser regnpletterne mod den skårne skyhimmel
Perrondøre på de overjordiske stationer
og jeg ser ind i det
2. (haiku, skrevet på stedet)
vor åndens bunddrag
synker kløgtigt øresund
sandet smykker hud
"vinduets tåge matter togets udsyn"
SvarSletKongeligt!