fredag den 31. oktober 2014

Også en præmie til digteren Jonny

Blandt de betydelige digtere i min egen 90'er-generation befinder sig en del rappere og en af dem er Jonny Hefty, der netop har modaget Den Nordjyske Kulturpris, en af de mindre kendte litteraurtpriser, på 100.000 kr.:



Hefty løb med kulturpris

.

Drengerøv med 45 år på bagen løb med æren og de 100.000 kroner fra Den NORDJYSKE Kulturpris


AALBORG: Det blev den 45-årige rapper og multikunstner Jonny Hefty, der retteligen er døbt Jakob Ørom, som løb med ære og 100.000 kroner, da Den NORDJYSKE Kulturpris blev uddelt torsdag eftermiddag i Musikkens Hus i Aalborg.
I sin tale i forbindelse med overrækkelsen sagde formanden for NORDJYSKE Holding, Jørgen Kjær Jacobsen, at prisen har til formål at belønne og synliggøre den kunstneriske kvalitet og mangfoldighed, som præger det nordjyske kulturliv.
- Det er en glæde for Aalborg Stiftstidendes Fond at kunne bidrage med det. Der bliver sikkert fest i gaden, når jeg om lige om lidt afslører navnet på årets prisvinder, for med ham kommer streetkulturen for første gang ind i kulturprisens verden. En kultur, der ulmer i undergrunden og i dag vel er ret så etableret, Selv om årets prisvinder næppe vil acceptere at blive regnet for etableret, sagde Jørgen Kjær Jacobsen, før han afslørede, at det var Jonny Hefty, der havde fået prisen.
Den NORDJYSKE Kulturpris er blevet uddelt 13 år tidligere.

 - Jonny er selvfølgelig repræsenteret i min rap-antologi Poesi dér med blandt andet klassikeren "Fingernem", et uddrag:


Hej unger, ska' jeg lære jer at lave bonger
Af halvliters cola-flasker og haveslanger
Ry'e på skolens lokummer og lave RØGRINGE
Hvis I får røde øjne si'r I bare I har skåret LØGRINGE
I husgerning, skal vi bage os en hash-kage
Hvis vi får æderen på - bestiller vi bare en pizza, i en taxa.
Hos skoletandlægen skal vi sniffe LATTERGAS
Til vi bli'r så skæve vi ik' ka' måles med et VATERPAS
I sløjd ska' vi høvle den a' og ry'e MASSER AF HASH
I formning ska' vi lege med ler og lave CHILLUMMER
Slå en prut på min lighter, så skal I se et vildt ILDNUMMER BOOM!
Hov lille ven
Dit hår vokser ud igen
Mine rim kokser ud igen
Jeg har stjålet dem fra Eminem
Så kald mig Jonny Fingernem
Eller Jonny Hefty

- og, red. Lars, er det rigtigt, at han også dukker op i næste-næste nummer af Hvedekorn, 4, 2014, det allerede legendariske sangtekstnummer?

- No komments!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar