onsdag den 29. oktober 2014

Et Laila Berlin-tørklæde til 2600 kr.

Om vi kender den Emmerys - men det DOBBELT uhyggelige er jo, at hun ved PRÆCIS hvad hver luksuriøs beklædningsgenstand på de to piger koster -  

( fra klumme i Ekstra Bladet af Lotte Reimar "en selvironisk, erfaren erhvervskvinde på 45 år, der til daglig bor i 2900 Happiness med sin mand ' Alfahan', sine børn og sin elevatorvægt. Der er meget, Lotte ikke forstår, og det skriver hun om hver uge i EKSTRA. Hvordan livet mest er op ad bakke, når man er tættere på 50 end 40 og både skal være succesfuld direktør, nogens mor, nogens veninde og en husmor, der på mystisk vis forvandles til sexgudinde om aftenen. Her er Lottes tanker om ugen, der gik")

HELLERUP-FRONTEN: Hvis man en dag har det rigtig godt med sig selv, så skal man bare gå en tur på Emmerys på Strandvejen i 2900 og drikke en kop kaffe. Så går det sgu hurtigt over! Sidder (svært tilfreds med mig selv) og hygger med veninde, indtil to gymnasiepiger på maks. 17 somre indtager bordet ved siden af os. Den ene er iført en Saks Potts-pels til 16.000 kr., et Lala Berlin-tørklæde til 2600 kr. og et par Acne Pistol-støvler til 3000 kr. Den anden iført en Chanel-taske til 20.000 kr., et andet Lala Berlin-tørklæde til 2600 kr. og en halskæde om halsen fra Sophie Bille Brahe til 12.000 kr. Og nej, galskaben stopper skam ikke her. Nærmest synkront tager de så lige hver deres iPhone 6 op af taskerne! Jamen, hvad fanden sker der? Om jeg så solgte alt, hvad jeg ejede, ville jeg ikke have råd til at se ud som dem. Så jeg lagde pænt min i-Phone 4 ned i min Hennes og Mauritz-taske og skred! Hvorfor er det lige, at jeg har bosat mig i 2900? Flytter fandme snart til Greve!

4 kommentarer:

  1. og apropos denne 2900 ready made, så har Jens Unmack jo faktisk netop tilføjet efterfølgeren til Bellavista Sol:

    Bellavista Regn

    Du kunne have levet der med ham
    det strandvejshjem stod snart betalt
    jeg var aldrig hele prisen værd
    det løse liv der skulle gå galt

    Ikke os to – aldrig mere
    ætset ned i bellavista regn
    hver en dråbe eksploderer
    du siger mig ingenting

    Du kunne have holdt dit hoved højt
    du kunne have været nogens mor
    vi var aldrig hele prisen værd
    skulle have vidst den blev så stor

    Toget hjem til byen fra bellavista regn
    hvor der ikke står en drøm tilbage
    i køkkenet hvor du gav dig bor der andre nu
    der bliver tændt lys da jeg kører forbi

    Ikke os to – aldrig mere
    ætset ned i bellavista regn
    hver en dråbe eksploderer
    du siger mig ingenting

    Der vil være nogen der stadig ler derude af fjolser som kun os

    Hver løgn der gik langs øresund
    skulle snart tage fuld opmærksomhed
    du var aldrig hele prisen værd
    vi rev alverdens uskyld ned

    Ikke os to – aldrig mere
    ætset ned i bellavista regn
    hver en dråbe eksploderer
    du siger mig ingenting

    Ikke os to – aldrig mere
    ætset ned i bellavista regn
    hver en dråbe defloreret
    du siger mig ingenting

    Toget hjem til byen fra bellavista regn
    hvor der ikke står en drøm tilbage
    i køkkenet hvor du gav dig bor der andre nu
    der bliver tændt lys da jeg kører forbi

    Der vil være nogen der stadig ler derude af fjolser som kun os

    SvarSlet
  2. Og første del, en klassiker nemlig:

    Bellavista sol

    Hans rigdom er dig
    Jeres Strandvejshjem
    Du siger at han først dukker op klokken 5
    Hvad laver jeg her?
    Vi kunne altid lade være

    Det løse liv
    En dag går det galt
    Folk de sladrer - vi vil få det betalt
    Et efterår
    I Klampenborg

    Min eftermiddag
    I Klampenborg sol
    Løber sin vej
    Min eftermiddag
    I Klampenborg sol
    Oplyst af dig

    Dit armbåndsur
    De ting du skal nå
    Det er et S-tog jeg satser på
    Lidt før 5
    Hvor han kommer hjem

    Vores hemmelighed
    Hvor tiden fløj
    Hjælp mig lige med at samle mit tøj
    Og hold du din mund
    Her ved Øresund

    I nat bliver spildt på gaderne
    I byens lyse strøm
    Mens du er væk i forstadsland
    Så fjern som kun en drøm

    Min bellavista sol

    SvarSlet
  3. Bellavista bliver regnet for et af Arne Jacobsens mesterværker. Her kunne han virkeliggøre drømmen om den moderne by. Et tidligere landsted, Villa Bellavista, blev nedrevet til fordel for 68 nye lejligheder, der blev opført i den hvide modernistiske stil.

    Kommunen ønskede hvide huse med flade tage, og de måtte ikke overstige en højde på tre etager og kun to etager ved Strandvejen. For at udnytte sundudsigten valgte Arne Jacobsen at placere husene i tre fløje omkring en græsplæne. Boligkomplekset indeholdt 68 moderne lejligheder med stor komfort. Boligbebyggelsen blev også tilført enkelte butikker.

    I nord– og sydfløjen er lejlighederne forskudt i forhold til hinanden, så hver lejlighed får 2 stuer med udsigt til havet. Altanerne indgår i den faste rytme, men visuelt har de selvstændig form. Sydfløjen optager terrænspringet, hvilket giver mulighed for at udnytte kælderetagen til garage. De største lejligheder, der ligger bagerst og parallelt med Strandvejen, er traditionelt opbygget og uden forskydninger i facaden.

    Bellavista er opført i hvidpudset mursten og etageadskillelsen er et jernbjælkelag. Taget er lavet i tagpap og vinduesrammerne er i teaktræ og kun altanens rækværk er i jernbeton.

    I pressen blev Arne Jacobsen omtalt som den store elegante modernist og sammenlignet med Le Corbusier. Arne Jacobsen opnår flotte virkninger ved hjælp af etageforskydningerne, de rundede hjørner i bygningens afslutninger, de ekstra karnapper og tremmeværket over altanerne. Husets mange former kaster et væld af forskellige skygger på den hvide mur afhængigt af døgnets tidspunkter.

    SvarSlet