(jeg underviste i Stilistik på Forfatterskolen for Børnelitteratur i går - dette var mine eksemplariske pragteksemplarer i/som hver deres yderlighed, men begge med suveræn fokus, via STORE øjne, på en mund i bevægelse i en skov)
(Alex Morgenstjerne er stødt på en hypdangbok)
Det var over to meter højt og havde bulnende, favesløse mnneskeøjne i et kolossalt, fladtrykt hoved, placeret direkte på kroppen - der både lignede og stank som en kødklump i stærk forrådnelse. Idet monstrummet satte sine tre billeagtige ben i græsset, svirpede det lynsnart et par gennemsigtige vinger sammen, som var de rullegardiner, og lod med en metallisk hvinen nogle sorte dækvinger glide om sig som et panser. tre ligblege fangarme, tæt besat med sugekopper, fimrede på hver side af munden, som ikke så ud af andet end et slimdryppende hul - men da væsenet i næste nu spærrede den vidt op, vældede en lang, svullen tunge frem fra svælget, hvor nogle skinnende, savtakkede tænder roterede i rasende fart som en djævelsk affladskværn.
- fra Knud Holtens (ak! stadig seneste bog) Flamme-øglens tåre, 1999
Nu er solen lavere på himlen, og jeg er ikke alene. der er en kvinde ude på stien. Hun står og roder i sin lomme, hun er iført pandebånd. Træningsjakken bundet om hofterne. Hun putter noget i munden, så kigger hun direkte herhen. Tyggemusklerne går op og ned. Men hun har ikke set mig, for nu glider blikket videre op mod trækronerne, hun lægger nakken helt tilbage. Hun bliver stående sådan, må¨ske er der noget deroppe. Hun formår at tygge i den position. Jeg løfter hovedet for at se efter, men der er bare en blå himmel over alle de krogede grene. Månen er stået op, det var tidligt.
Da jeg sænker hovedet, er hun igen i fart. Træningsjakken svinger fra side til side.
- fra Helle Helles (hårdt nok - for så er der LÆNGE til den næste - seneste bog) Hvis det er, 2014
Ingen kommentarer:
Send en kommentar