The Nellie-defense (HØ HØ!)

Lars Handesten nægtede heroisk at læse sig mere ned 50 sider ind i Christian Mørks nye roman, ironisk betitlet Den store mester, fordi, forklarede han i Kristeligt Dagblad, at dens dansk simpelthen var for uredigeret jammerligt:

Den er gal med udsagnsordenes tider, med forholdsordene, med stedordene og med forståelsen af ordenes betydningsmæssige nuancer. Jeg skal give nogle eksempler, der kan illustrere problemernes omfang og art.Den 16-årige hovedperson Marcus vil gerne være tryllekunstner og jonglør. Han " var blevet skrap til at jonglere med næsten hvad som helst og havde mestret flere af de sværere korttricks ()".Man må formode, at han stadigvæk kan trickene, og derfor skal der stå " mestrede" og ikke " havde mestret"." Publikum klappede, som de skulle, og kun et par duer fløj den forkerte vej til det store glansnummer." Nej, duerne fløj ikke forkert til det store glansnummer, men " under" eller " ved" nummeret." Det var nogen, der skreg ()". Nej, " Der var nogen...".Videre står der om Marcus, at " han ventede på sit snit til at stjæle lidt mad." Talemåden er " at se sit snit til" .(...)  Galt bliver det også i beskrivelsen af en sønderskudt statue, " der forestillede Johannes Døberen, hvis hoved manglede". Er det da en statue af Johannes Døberen uden hoved, efter at Salome har fået hans hoved på et fad? Nok ikke. Man forstår nok, at hovedet er skudt af, men det er bare ikke det, der står.Underligt bliver det også med nogle af de ord, Mørk anvender. De virker fremmede og stive i forhold til den situation, som de skal beskrive.Der tales for eksempel om en amerikansk soldat som " indtrængeren" - er det det danske ord for det engelske " intruder"?

Forlagschefen forsvarer det åbenlyse sjusk med den pudsigste avantgardisering af bestsellerforfatteren Mørk - det er ikke klamphuggeri, det er innovativt originalitet; som om Mørk -  Chrissie! - var Nellie i Nellies bog:

Charlotte Weiss, forlagschef hos Politikens Forlag (...) kalder kritikken for urimelig. "Vi står 100 procent ved den her bog. Det er en fantastisk fortælling, og vi er stolte over at have Christian Mørks forfatterskab hos os," siger forlagschefen, som kan oplyse, at der har været en redaktør på romanen, som også har været i hænderne på flere sprogkyndige korrekturlæsere. De nævnte eksempler på sproglige fejl vil hun ikke godtage. For eksempel skriver Christian Mørk, at " han ventede på sit snit til", hvor den korrekte vending er "at se sit snit til" ifølge lektor Lars Handesten, der også er litteraturforsker ved Syddansk Universitet." De ting, han nævner, er ikke nødvendigvis fejl, men variationer af faste vendinger. Kender man Christian Mørk, vil man vide, at han altid arbejder kreativt med netop dem. Det er en stilistisk frihed, som vi mener er berettiget i skønlitteraturen," siger Charlotte Weiss, der kalder det useriøst, at kommentaren i Kristeligt Dagblad er baseret på omkring 50 siders læsning af de i alt 331 sider. Der peges på reelle fejl i eksempelvis udsagnsordenes tider. Det kan man vel ikke forsvare med stilistisk frihed? " Det er svært at være helt fejlfri. Men i dette tilfælde er vi helt tilfredse. Desværre kommer det omkostningsfrit til at fremstå, som om vi sidder på et forlag uden nogen forstand på dansk. Det er en æressag for os at gå op i korrektur, og det er da ubehageligt at få at vide, at der er nogle fejl."  (...) Vi har på vores skønlitterære udgivelser en fast procedure med to korrekturlæsninger. Og vi bliver sjældent mødt med kritik. Så det er ærgerligt, at det lige rammer Christian Mørk, fordi han skriver på en særlig måde," siger Charlotte Weiss. Christian Mørk har boet størstedelen af sit liv i USA og har skrevet og udgivet flere bøger på engelsk. Sin forrige roman samt den nyeste har han valgt at skrive på sit modersmål, men det magter han ikke ifølge Lars Handesten, der påpeger, at sprog skal plejes og passes. Den kritik holder heller ikke, lyder det fra Mørks forlægger." Han holder sig orienteret i det danske sprog og kommer fra en stærk sproglig tradition. Hans stil deler vandene.Det ved vi godt. Men mange forfattere leger med sproget, og det kan vel ikke være forbudt," siger Charlotte Weiss.

Nej, men tænk, jeg troede faktisk, det var forbudt på Politikens Forlag (undtagen for Line Knutzon & Peter Frödins  Lille Allan-bøger) - men nu ved Rasmus Halling hvor han skal sende sit næste manus hen, HI HÆ!