- Lars Schwander likes this.
Johanne Thorup Dalgaard Hej Rasmus, undskyld, jeg kan se på min mail at du har skrevet en kommentar, men jeg havde allerede slettet den ene dobbeltpost (dårligt internet) da jeg så det. hvis du vil kan du evt skrive kommentaren nedenfor, så forholder jeg mig gerne til den
Rasmus Varnich Blumensaat Jeg skrev bare "'Stop liking what I don't like' + progressionstanken som et kunstideal? Meh"- Johanne Thorup Dalgaard Jeg ved ikke om jeg vil læse det med progressionstanken ind. Jeg synes bare det er et dårligt digt, og at koryfæ-status ikke behøver betyde at man skal have anerkendelse for ting som er dårlige.
- Rasmus Varnich Blumensaat Tredive år om at komme frem til, etc. Jeg er ganske enig. Rygklapperi er en dårlig strategi, men jeg vil så mene at likes er polysemiske og ikke nødvendigvis behøver at være en anerkendelse.
Martin Glaz Serup Jeg synes at Lars Bukdahl kører en underlig hetz - der er jo masser af lort som folk lægger op på Facebook som andre kan like - fx henvisning til nye bøger der udkommer - som han kunne lægge ud på sin blog til almen spot og spe, og det sker vist ikke? Det er udelukkende fordi det er Pia T, jeg synes det er lidt usmageligt. Derudover synes jeg faktisk - selvom slutningen, slaget med halen, måske er lidt overtydeligt - at det er et fint digt.- Johanne Thorup Dalgaard Jeg synes, hetz er et lidt voldsomt ord. En kritiker har vel også lov til at have en bestemt smag. Altså, ellers ville selve gebeten jo være overflødig. Jeg deler så Lars' smag i dette tilfælde, jeg betragter digtet som fladt og banalt og uinspireret. At ophavet så er en af de mest anerkendte digtere i landet, synes jeg kun gør ondt værre.
- Martin Glaz Serup Hetz fordi det er systematisk - Lars har jo nærmest skabt sig en karriere på at forfølge de to Ford T'er, som han vist selv har navngivet dem, SUT & PT; nu på hvad? noget nær 20. år? Jeg syntes det var svært forfriskende i starten, må jeg sige.... Desuden: det er vel næppe kritik Lars leverer i den post på sin blog, snarere en slags mobning, hva'?! Ikke bare af PT, men også af alle de skurke der er kommet for skade at like den post.
- Johanne Thorup Dalgaard Altså, systematisk - hmm. Det er subjektivt, det er klart - bloggen må vel også betragtes som et andet forum end hans kritikervirksomhed? Og selvfølgelig er det legitimt at gå efter netop forfattere, der er deciderede institutioner i dansk litteratur. De er jo en magtinstans i sig selv, og deres kunstsyn påvirker offentligheden. Hvis de ikke skal holdes til højeste standard, hvem i alverden skal så? Det ville selvfølgelig være grotesk hvis Bukdahl skrev sådan om en eller anden selvudgivet digter, som ingen indflydelse har, men altså, NETOP fordi det handler om Tafdrup og Thomsen, og NETOP fordi de har den status de har, NETOP fordi Pia Tafdrup, som eneste person, udover muligvis Yahya Hassan, har været i TV2 Nyhederne og reklamere for sin bog forud for udgivelsen, så synes jeg da det er på sin plads at holde dem ansvarlige, at bede dem leve op til en standard?
Hvad angår digtet: foruden den indvending, at det at "højlydt forårsage en mosaik af ulykker" ikke rigtig giver mening, så har jeg det helt vildt stramt med den der Kierkegaard-reference, altså, anything havde nærmest været bedre, en Harry Potter-bog, Fifty Shades, whatever, hvorfor skal det være "Stadier på livets vej", altså come on, hvor (gumpe)tungt kan det blive? Og så de der parallellismer, "hun højlydt", "jeg stålsat", helt ærligt. Derudover er der absolut intet i det digt, man kan hægte sine sanser på. Man kan ikke se den sukkerskål eller den elskerinde for sig, og hvordan skulle det kunne tale til følelserne uden først at tale til sanserne? Derudover mangler det musikalitet, som er den sidste mulige kvalitet det kunne have haft, når det i forhold til psykologi, præcision og sansning allerede har spillet fallit. 
Lars Bukdahl Detjohannesiger - men Martin, jeg har da anholdt Facebook-likes før, i en kommentar i WA Bøger, hvor der bl.a. stod:- Lars Bukdahl ... det væld af automatisk likende forfatter-glæde over hinandens udgivelser og anmeldelser, Faceboook, Twitter og blogs flyder over med; folk bliver helt stive i mundvigene af at smile så meget på én dag, tænker jeg.
Og hvis der var mindre automat-glæde, ville jeg måske i mindre desperat grad savne, at der bare en gang imellem var nogle forfattere, der i al, mere eller mindre relativ offentlighed turde være lige så kritiske eller bare anfægtede over deres kollegers værker, som de med stort, inderlig og diabolsk energi er det, når de står sammen og snakker og puster røg ud nede i Forfatterskolens gård. - Lars Bukdahl - og så synes jeg, hetz og mobning er nogle mærkeligt grimme ord at bruge. Jeg beder vel bare likerne, inkl. dig, Martin, om at kvalificere deres likes - ligesom man gerne vil høre mere fra en anmelder end et stjerneantal (som allerede er en mere nuanceret vurdering end et like) - som helt INDERLIGT undrer og, okay, forarger mig, fordi digtes godhed er og bliver en hjertesag. Jeg ved ikke, hvornår jeg sidst har skrevet om Pia Tafdrup og hendes kvaliteter eller mangel på samme, det er 10 år siden, jeg sidst har anmeldt en bog af hende, men det er nok rigtigt, at jeg oplever et særligt hykleri i omgangen med og kanoniseringen af hendes forfatterskab, som, når det kommer til stykket, få (som jeg respekterer) vil stå ved at være begejstret for - i sammenligning med jævnaldrende, langt mindre kanoniserede Marianne Larsen fx (men også SUT, som rigtig mange (jeg respekterer) genuint synes at gå ind for) - og selvfølgelig er den uærlige automatik-kanonisering en langt mere graverende skandale end alle de her likes, som velsagtens bare skyldes, at personen PT er likeable, hvilket hun afgjort er, men hun er godt nok også en dygtig propagandist for egen betydelighed.
- Lars Bukdahl Og hey, Rasmus 2; progressions-kriterier er selvfølgelig idiotisk avantgarde-dogmatik - der er ingen digt-slags, der på forhånd kan dømmes ude som forældet eller ukorrekt, heller ikke knækprosa (som Lola B IKKE skrev), jf. bare Bo hr. Hansen og Yahya Hassan - hvad jeg ironiserede over var jo bare, at Tafdrup pludselig skriver samme slags digte, som hun og hendes generation i sin tid slog sig op på (BAZAR!) at polemisere til pindebrænde.
- Martin Glaz Serup Kære Lars, tak for svar; ja, måske skal vi skrive noget ordentligt om det, jeg spekulerer lige over om ikke vi burde, men uanset, så er Pia Tafdrups omtalte digt mere i stil med fx en del af Henrik Nordbrandts arbejde end det er med Lola Baidels. Kunne man forestille sig at der var visse sensibiliteter du IKKE besad? Nå! Sidstnævnte er måske åndssvagt polemisk - jeg mener faktisk at både en del af Tafdrups og Nordbrandts arbejder er ret irriterende. Og mobning og hetz; hmmm, ja, hetzen har måske nok taget lidt af med årene, nu virker det bare som automatreaktioner, men det er min automatreaktion på automatreaktionen så måske også... Mobningen står jeg virkelig ved. Fx var der en der skrev til mig på FB i går, at hun var glad for at jeg 'stod frem' (husker ikke ordvalget), og at hun havde følt sig direkte mobbet af dig fordi hun havde liket den post... Jeg forstår i øvrigt ikke hvad du vil med den post, hvad din agenda er, at ændre folks færden og sociale omgang på Facebook? Ja, måske. I så fald skulle du måske sætte mere samlet og grundigt ind? Godmorgen. KH Martin
- Lars Bukdahl Mit ærinde er: Jeg mener, dette digt af en anerkendt digter er dårligt, og jeg vil gerne forklare hvorfor. Digtere, jeg anerkender, synes tilsyneladende (men correct me, if I'm wrong - det er en del af problemet: betyder et like, at man kan lide et værk, eller bare, at man kan lide en person), at det er et godt digt, uden at forklare hvorfor; jeg kunne godt tænke mig at høre hvorfor. Eftersom det er vigtigt (at diskutere) om digte er gode eller dårlige.
- Lars Bukdahl Og fri mig for (at henvise til) anonyme og krysteriske mobbeofre.Vær da mænd, mænd og kvinder, ligesom MGZ, og stå ved jeres likes; det kan kun være mobning, hvis I IKKE står ved dem, og hvis I ikke gør, har I da fortjent at FØLE JER mobbet. Det er lige præcis det, der er så råddent i denne like-kulur: at kritik - og for helvede bare fordringen om KVALIFICERET ros - klynkende bliver reduceret til hetz og mobning.
Lone Hørslev Ja, det er fint nok at diskutere. Og det er jo også ligsom det du har som job. Og det er vi mange der sætter pris på - og interesserer os for. Og derfor også GLIMRENDE at du har din blog. Men her på facebook - som jo er et såkaldt 'socialt medie' kommer den slags insisteren på diskussion nemt til at se grimt ud, fordi det har den her skolegårdskarakter. Lige nu står du og siger AAJJJJ helt ærlig, kan I virkelig lide hende. Seriøst? Hun er grim og hun lugter og fortæl mig lige HVORFOR kan I lide hende osv. Det er mobning fordi fb er en skolegård og et socialt rum og ikke en salon (selvom du gerne vil have det til at være det).- Lone Hørslev Og hov - først nu opdager jeg at det her slet ikke er Lars' side, men Johannes, hej Johanne. Lars' væg er fyldt med solbriller.
- Lars Bukdahl Hendes DIGT, Lone, kan I virkelig lide hendes DIGT? Og ja, det er nok bare fordi, jeg ikke kan finde ud af at te mig i skolegårde og sociale rum, når det handler om litteratur, fordi litterariteten er så åndssvagt vigtigere for mig end socialiteten, dér har jeg så åbenbart et alvorligt socialt handicap - men det er jo ikke fordi, de andres udseende IKKE bliver diskuteret i skolegården, det bliver det bare ikke ansigt til ansigt med det grimme ansigt; der er i sagens natur ikke andre, der diskuterer bøgers kvalitet så PASSIONERET(og også kvalficeret - det er de kvalificeringer, jeg savner!) som forfattere, de gør det bare i hemmelighed, og det synes jeg så bare er kedeligt, fordi så mange af mine kritikerkolleger i deprimerende grad forekommer u-passionerede.
- Lone Hørslev Lars, jeg forstår fuldstændig det hykleriske og KEDELIGE i like-kulturen. Og jeg kan godt forstå du savner noget kvalificeret passion. Jeg har fx valgt ikke at skrive negativt om mine kollegaers bøger på fb. Selvom jeg VED GUD sagtens kunne sige et ord eller to om den sag. Men jeg orker det ikke. Og hader i øvrigt at blive uvenner med folk. There. I said it. PÅ DEN ANDEN SIDE ved enhver idiot jo godt (!) at fb ikke fortæller sandheden om noget som helst. Når man liker, skriver man ikke under på noget manifest (som Henrik D. påstod på et tidspunkt). Man melder sig heller ikke ind i en fanklub. Nødvendigvis.
- Lars Bukdahl Nej, det er sikkert en lost cause at kræve artikuleret kritik på Facebook, men kunne man ikke bare like en smule mindre og i det mindste lade være at like et digt, man ikke kan lide, hvis man ikke kan lide det - hvilket ikke er til at vide, om man faktisk gør, for det er åbenbart slet ikke pointen, men der er så uendeligt mange dårlige digte i verden og så uendeligt få gode, at det kan blive nødt til at være pointen - og kunne digtere ikke et eller andet ANDET sted kritisere hinandens værker bare en gang imellem; det er frustrerende og irriterende - fordi de har så god, jeg vil endda sige: den bedste, forstand på sagerne - at de kun ytrer den sølle ytring, der er et like (eller et (i kollektivitet camoufleret) ja eller nej til et arbejdslegat som medlemmer af Statens Kunstfonds litteraturudvalg)
- Lone Hørslev Ja, det er nok der den må lande. "Like en smule mindre og i det mindste lade være at like et digt, man ikke kan lide, hvis man ikke kan lide det". Tjek.
- Martin Glaz Serup Ja, jeg tænker at det er en lost cause at forlange artiklukeret kritik på Facebook FOR ALVOR; indimellem lykkes det at have en slags samtaler - fx lykkedes det i går mellem folk der virkelig er uenige, meget overraskende på min wall: https://www.facebook.com/martinglazserup/posts/10152783475566289?notif_t=like - jeg er enig i Lones skolegårdsanalyse, og synes det er totalt irriterende, Lars, at du skriver at dem der ikke hopper er racister, jeg gider sgu da ikke at hoppe fordi du siger det! (Nu har jeg så sprunget rundt alligevel). Der sker også noget parallelt på din blog ser jeg: http://bukdahl.blogspot.dk/.../prcis-hvor-likeable-er-et...
- Lars Bukdahl Jeg beordrer da ikke nogen til noget, jeg siger bare nysgerrigt og undrende REALLY? til jeres blanke LIKE på LIKE - hvis man ikke svarer, betyder det jo bare, at man står ved sit like, og det er så det eneste, man behøver at føle sig anklaget for: at like et digt, jeg synes er dårligt. Det vil jeg ikke kalde en stor forbrydelse, jeg vil i dette specifikke tilfælde med dette specifikke digt og disse specifikke likere bare kalde det: mærkeligt
Caspar Eric Martin Glaz ikk for noget - jeg føler jeg fortstår/sympatiserer med begge positioner - men hvis det ska handle om 'dem der ikke hopper'-eksempler, så er like-kulturen jo et glimrende eksempel på positivt gruppepress. det er sku da det det hele (også) handler om.
at alle står og hopper, og så er man sådan: 'øh undskyld hvorfor står i og hoppper'. og så er folk sådan: 'det er fordi det er vigtigt at være glade for hinandens ting hele tiden, vil du ikke være med til det'. og så er man sådan 'øh nej jeg synes lykken er et fuckd up konstant strukturelt krav.' og så er folk sådan 'øh ok rimlig dårlig stemning kan du ikke gå et andet sted hen og ikke-hoppe så?'
Cecilie Lind https://www.youtube.com/watch?v=StTqXEQ2l-Y
Iben Mondrup At like en bog og et digt og et portræt er at sige: Hey, det er fedt, at du laver en bog, og det der digt, det er også fedt, for det er dig, der har lavet det, jeg støtter det hundred procent, og du ser hamrende godt ud på det billede, sådan vil jeg gerne have, at du skal føle dig, for jeg kan li' dig, jeg kan li' dig, sådan som man kan li' nogen her på fb, hvor stemningen altid står og tipper mellem enten at blive alvorligt hadsk, eller, okay, leflende klæbrig Any way, jeg vælger det klæbrige, jeg vil det positive, for jeg har valgt nøjagtig samme strategi som Lone; like-hatten(om end jeg faktisk synes du ser brand godt ud på det billede dér, Lone), det er en strategi, som jeg ikke forsømmer at tale om, man ved det om mig: Hun vil det positive, og hun står ved det. Hvis man gerne vil vide, hvad jeg egentlig tænker, så kan man spørge mig, men venligst bagom, ikke på min wall, her hersker den tossegode stemning (Til gengæld fjerner jeg indimellem de der lange kæder af hyldestråb, der ligger under mine egne ting, især portrætter, fordi jeg synes det er, æhm, pinligt)- Martin Glaz Serup Kære Caspar, vedr. hopperiet; man kan, som du ved, og som Iben også skriver om ovenover, og også Lone, Like af ret mange forskellige årsager. Liket har ikke én stabiliseret betydning (at man melder sig ind i denne kult, underskriver denne krontrakt med sit blod, eller hvad det var Henrik Dahl-eksemplet gik på), ligesom det at Poke også stå og flagrer lidt usikkert - hvad betyder det EGENTLIGT? Og betyder det altid det samme? Man kan netop like en udgivelse eller et billede eller hvad ved jeg, for at sige tillykke med det, eller for at være opbakkende, eller fordi man fx kan lide digtet - jeg synes at det konkrete Tafdrup-digt, som sagt, bortset fra en måske lidt tung udgang, er et ganske fint digt - eller alle disse ting samtidig eller noget andet. Osv. Liket er vel en anerkendelse af NOGET, men vel ikke altid af det samme, med lige stor vægt osv. Og jeg mener at Lars' forsøg på at rejse en diskussion eller hvad det er - er forfejlet på grund af måden, der bliver mobbende, og stedet, FB, hvor logikken, omgangsformen, grundlæggende er anderledes end den er i avisernes spalter eller på blogs fx. Så skriv dog om digtet, at det er dårligt, fordi dét og dét; men det er jo også i gang (på Lars' blog). Og hvad betyder det iøvrigt med alle de likes der er på dit indlæg - lige nu vist fire - ville alle fire verbatimt udtrykke sig sådan som dig hvis de kunne tale osv.? Nu er der fem! Kan de tale? Nå! Jeg er på vej ud ad et sidespor, ind i en meget mørk gyde, fornemmer jeg, jeg sidder også her med halstørklæde og sko på, skal skynde mig afsted og have noget arbejde gjort inden der skal hentes børn og laves mad osv. What's not to like. Ikke mere Facebook til mig før i aften!
Lone Nikolajsen t.o. betyder mine likeninger af andres indlæg alt mellem diskret nikken med hovedet, lille fnis og knytnæve i vejret. Så det kan jo være så forskelligt.- Cecilie Lind men det Lars, på sin blog, giver udtryk for er vel ikke en kritik af selve likefænomenet som sådan, men mere en reel undren over om de mennesker der tilkendegivet giver visuel tommel op rent faktisk bryder sig om digtet som lige præcis digt, og hvis de gør: hvorfor? (vil han vide, klart at ingen nødvendigvis skylder svar bare fordi Lars læser og opmærksomgør på tekst som tekst, og ikke som socialitet.) Er det ikke ok at "kontekstkidnappe", fordi man har en læsebrilleagenda frem for en friendzonesympati? Helt fint hvis liket betyder noget andet end "jeg kan lide denne tekst", så står det ganske frit for at sige til / fra, eller blot tie, men at Lars decideret bliver sammenlignet med en mobber i en skolegårdssituation synes jeg er en smule tough talk.
Nicolaj Stochholm Jeg er glad for Pia' s nye digtsamling og jeg virkelig godt lide det åbningsdigt og jeg har ikke engang liket det på hendes side, men det skal jeg da straks gøre. Tak for opfordringen.
tirsdag den 23. september 2014
Dagens endeløse tråd om den knuste sukkerskål
startede i går på Johanne Thorup Dahlgaards Facebook-væg med et link til min blogpost nedenfor om digtere, der liker et digt af Pia Tafdrup, og så drønede den ellers af sted i dag, indtil den for nogle timer siden synes at falde til ro, her er den in toto:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar