Herzogmania (sneen havde mast bilen flad som en bog)

Jeg skrev og afleverede min anmeldelse af Herzog-bokssættet i mandags, men jeg kan ikke holde op med at se hans film, som der er ca. 60 af, fra sidst i 80'erne gik det amok med først og fremmest dokumentarfilm, og nu har jeg kastet mig over YouTube, hvor der er alt muligt herligt at finde, i går aftes så jeg hans hårde OBS-film fra sidste år mod at sms'e, mens man kører bil (!), og her i formiddags den fantastisk hyper-Herzogske, korte doku La Soufriére, der af en anden grund ikke er med i bokssættet, selvom den er fra 1977, og bokssættet samler film frem til 1987: fuldstændig uansvarligt tager Herzog med lydmand og kameramand til en lille ø med en vulkan, der skal forestille at gå i udbrud hvilket øjblik det kan være, cruiser rundt og poetiserer over stemmingen i den mennesketomme by, bevæger sig så langt op mod vulkanen og dens giftige gasser, som han tør, hvilket er temmelig for langt, og interviewer de få stoiske beboere, der nægter at flytte sig; jeg vil ikke spoile om vulkanen rent faktisk går i udbrud eller ej, for I kan blive nødt til at se den splilttergale film:

Jeg fik heller ikke sagt halvdelen af det, jeg gerne ville sige i anmeldelsen; jeg ville gerne have sammenlignet med Jørgen Leth, der også elsker at speake sine film (Herzog speaker, som i filmen ovenfor, hellere henover sine intervieweofre end oversætte i undertekster, en særlig tysk uvane måske) og også er tilhænger af både stilisering og improvisation (stiliseringen (delvist) for improvisationens skyld) og er ubændigt og uopbyggeligt nysgerrig på verdens kaos og elsker ekstreme landskaber og mennesker (Leth er cykelfan, Herzog skiløbsfan), men er melankolsk, hvor Herzog er misantrop, og viljefast magelig, hvor Herzog er manisk produktiv og hinsides dumdristig (har Herzog nogensinde udtalt sig om Leth? har Leth nogensinde udtalt sig om Herzog, ud over at prale med, at Herzog roste sønnike Asgers Haiti-film?)

Jeg ville selvfølgelig også gerne have henvist til den nyligt, udkomne danske oversættelse (ved René Jean Jensen) af Herzog fænomenale dagbog Om at gå i is fra hans vinterlige fodvandring fra München til Paris, en magisk handling, der skulle redde den alvorligt syge filmhistoriker Lotte Eisner,
fra at dø, hvilket den gjorde - ret konstant hundefrysende Herzog skiftevis punkt-registrerer intenst og hallucinerer sært og apokalyptisk, et klip:

Søndag 1.12 (1974)

En næsten tandløs kat sidder og mjaver i vinduet, udenfor er det overskyet og regnfuldt. Det er første  søndag i advent, og jeg kan være ved Rhinen om knap tre dage.
  For første gang lidt sol igen, det vil gøre dig godt, tænkte jeg, men så lå min skygge på lur der ved min side, den var også foran mig flere gange, fordi jeg gik imod vst. Ved middagstid krøb den sammen, skyggen, ved mine ben, hvilkt gjorde mig meget bange. Sneen havde mast en bil, den var flad som en bog. En stor del af sneen er smeltet i løbet af natten, der ligger store pletter her, længere oppe ad bakken et snetæppe. Vidt åbent landskab, kuperet, en smule skov hist og her, markerne er blevet mere brunlige igen. Harer, fasaner. En fasan opførte sig som en sindsforvirret, den dansede, drejede rundt, udstødte underlige lyde, men ikke parringsskrig. den så mig ikke og virkede blind. Jeg ville have kunnet fange den med hånden, men gjorde det ikke. Små bækk flyder fra engskråningerne ned over vejen. En kilde vælder op midt på en markvej, og længere nede er åen bred som en sø. Nogle krager slås om et eller andet, en af dem falder i vandet. En glemt plasticfodbold ligger på en våd eng. Træstammerne damper som levende væsner. Jeg holdt hvil på en bænk efter Seedorf, fordi lysken er et problem, det kunne allerede mærkes i nat, og jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle lægge mit ben. Overnatningen kostede tolv mark, mad inklusive. Fældede træstammer får sølvoverflade i modlyset, de damper. Gørbiskninger, musvåger. Musvågerne er fulgt med helt fra München.

Herzog forbliver svært glad for bogen (men han er så også generelt svært glad - endnu en Leth-lighed - for egne værker) og har flere gange givet udtryk for, at han sætte den højere end samtlige sine film. I portræt-tv-programmet The South Bank Show: Werner Herzog, inkluderet på bokssættet, læser han op fra bogen (i et tog) og samtaler med den lille, indtørrede, men spillevende Eisnerinn.

Den næste laaange tid kan jeg indtage min daglige Werner-vision, lykkeligvis!