DIG MIG VI TO TRÆJLER I EN SEJLSKO

- ville også have haft det her digt eller "Dagbrev" med, fra Dalsgaards mappeudgivelse på After Hand, Femten dage, 1995, som en fjerde Hamlet-monolog om JEG der ER, men valgte det fra for ikke at overbefolke talen, men det er fandeme et godt digt (meget Oliviask faktisk i dets intense looseness):

En mørk -aften-vinter-ensom skov - -,
Har du givet fuglene noget brød - - ,
Dig mig vi to sejler i en træsko, - dig og mig vi to træjler i en
sejlsko
DIG MIG VI TO SEJLER SEJLER
DIG MIG VI TO TRÆJLER I EN SEJLSKO
Sveden grød fra ens barndom, bare lugten -
Fra isse nd til strømpr hvor der (vistnok) en
begyndelse til et hul, og hvis vi ikke har noget garn af den
farve, hvad så, rosafarvet eller grøn som akacier i maj
Kommunikation er helt udenfor rækkevidde, ligegyldig hvem
du håber og tror på så kommer der ingen og hjælper
ingen der forsvarer dig, men en bidsk syg hund møder der altid op
for at vise blankpolerede hjørnetænder mens den hvisler
"HVAD SÅ" - og hele ens tilværelse har været forgæves
har været en alvorlig fejltagelse der ikke står til at ændre
Og i min nakke kæmper blodet sig vej gennem den forkalkning
jeg har været år om at fremkalde og bag det igen Sanches og
medejev der klasker tennis som de nu gør når de er nået
til at være mellem de femogtyve bedste og kun nummer tredive fyrre
hvis de har et publikum der skriger sig hæse af manglende
beundring - på samme måde som mit dårlig syn og mit store
cigaretforbrug er med til at mindske enhver formkurve til
det minimale o.s.v.
Hvorimod speakeren nødvendigvis må leve op til en mængde seere
 der kun lever livet afventende o.s.v.
(Som et fremmedlegeme i den her situation viser det sig
at neglen på min venstre pegefinger er så meget for lang at man
uvilkårlig vil tænke at den sku da trænger til at klippes)
Mit blik fremad kan rettes mod aprils begyndende knopper
på piletræet har vist sig og at der pt ikke er nogen af de
forbandede katte der vil æde ikke blot fuglene men også den
tørre franskbrødsskive jeg har smidt ud til fuglene solsorte gråspurve
måger også hvis der skulle komme en kongeørn forbi mine nypolerede
vinduer-
Om kort tid ca. otteogtres minutter begynder det at mørkne
og så er det kun tyvene de blinde og dem som ikke er i stand
til at fin de hjem hvor de bor.
De går bare forbi med et hastig i kik til mine vinduer mens
de gudskelov det ikke er - - -.

          Dagbrev
          3/4 - 93

(da Dalsgaard var 78)