Virkelighedstilpasset happy ending på gammeltekst

LARS LABYRINTLØS XII

Midt på skolestien stod en køn, snurrig pige med MØRKT hår og STORE røntgen-øjne og legede med et garnnøgle. Fingerfærdigt behandlede hun den som en yoyo, kastede den spindende op og ned og rundt og rundt. Så opslugt var hun af sine kattekunster, at hun ikke opdagede Lars Labyrintløs, før han stod ved siden af hende og spurgte om hendes navn. ARIADNE, råbte hun forskrækket og mistede kontrollen over garnnøglen. Zigzaggende angreb den Lars Labyrintløs og viklede ham effektivt ind, vejrede et øjeblik, vendte sig mod Ariadne og gav hvirvlende hende samme tur. Og nu stod de dér, Lars Labyrintløs og Ariadne, i én tæt indvikling og snurrede i deres hoveder – og hjerter, for den gensidige sympati var åbenlys.