mandag den 30. juni 2014

Weekendavisen er belgisk vaflet! Velbekomme!

Det er VISTNOK en god ting, at Berlingske Media er blevet solgt til et belgisk familie-medie-firma, thi de er PUBLICISTER (det er jeg også, snarere end digter, anmelder, redaktør etc: pu-bli-cist!); klip fra AVISEN Berlingske (TIDENDE):
 
Berlingske Media får nye ejere i form af den succesfulde familieejede, belgiske mediekoncern De Persgroep, som sidste år havde en omsætning på 6,7 mia. kr. og et driftsresultat (EBITDA) på omkring 974 mio kr.

Berlingske Medias ejer siden 2006, britiske Mecom Group plc, har indgået aftale med De Persgroep om en overtagelse af alle aktierne i selskabet for en samlet pris af 1.832 millioner danske kroner.
Det betyder, at to ud af tre af Mecoms nuværende mediegrupper, hollandske Wegener og danske Berlingske Media, får nye fælles ejere. Det betyder også, at Mecom Group plc er fortid i løbet af nogle måneder, når overtagelsen er endelig på plads. Mecom forhandler stadig med en anden belgisk avisgruppe, Concentra, om købet af den sidste del af koncernen, som er Media Groep Limburg.
Handlen forudsætter godkendelse fra Mecoms aktionærer på en generalforsamling efter sommer og accept fra de hollandske konkurrencemyndigheder, fordi De Persgroep i forvejen driver store medieaktiviteter i landet. Handlen ventes at falde endeligt på plads omkring årsskiftet.
De Persgroeps udgivelser omfatter i dag bl.a. Belgiens bedst sælgende avis Het laatste Nieuws med et dagligt oplag på 280.000 og 1.183.460 læsere samt De Morgen med 250.840 læsere. I Holland udgiver De Persgroep fire dagblade med Algemeen Dagblad (AD) som det største med 1.466.000 daglige læsere. Hertil kommer flere førende websites og mobilaktiviteter og udgivelse af magasiner, ugeblade, kommerciel radio og tv.
De Persgroep er ejet af Van Thillo-familien og ledes i dag af Christian Van Thillo. I 1978 opnåede familien 60 procent af aktierne i det flamske forlag Hoste. I 1990 blev resten af ​​aktierne erhvervet, og i den forbindelse blev selskabets navn ændret til De Persgroep. I 2013 var koncernens årlige omsætning på 6,7 mia. kr.. I 2012 havde gruppen et slutresultat (EBITDA) på 947 mio. kr., og i 2013 var resultatet steget til 974 mio. kr..
De Persgroep har været på en rejse fra 1989 til nu, som har været særdeles succesfuld. Fra en omsætning på 596 mio. kr. i 1991 til 6,7 mia. kr. i 2013. Og et slutresultat voksende fra 37 mio. kr. (EBITDA) i 1991 til 974 mio. kr. (EBITDA) i 2013. De Persgroep driver medier i både Holland, med hovedsæde i Amsterdam, og i Belgien med hovedsæde i Asse i udkanten af Bruxelles. De Persgroep er opdelt i flere selvstændige selskaber og har tilsammen omkring 2900 medarbejdere.

Berlingske Media er endt på publicistiske hænder i form af den nye belgiske ejer, De Persgroep, og det er positivt for den danske mediekoncern, mener flere aktører.
Ifølge Leif Beck Fallesen, som har en fortid som administrerende direktør og chefredaktør på Børsen, er det positivt for Berlingske Media, at koncernen nu har fået en ny ejer. Og at det er en publicistisk ejer er et stort plus, mener han.
»Det er et meget positivt salg. Det synes jeg, fordi man bliver solgt til en familieejer, som tænker langsigtet, og som er publicist,« siger Leif Beck Fallesen med henvisning til, at Berlingske Medias nye ejer er ejet af Van Thillo familien.
Mandag morgen blev salget af Berlingske Media offentliggjort, og det er ingen hemmelighed, at den danske mediekoncerns nuværende ejer, det britiske investeringsselskab Mecom, over længere tid har været interesseret i at skille sig af med deres danske ben. Ifølge Leif Beck Fallesen får Berlingske Media med De Persgroep en ejer med langt mere interesse og erfaring med mediebranchen.
»De har været i stand til at forene satsning på det publicistiske - journalistisk kvalitet - med at tjene mange penge, og det er ganske usædvanligt i mediebranchen,« siger Leif Beck Fallesen og tilføjer, at den belgiske koncern med medier i Belgien og Holland er et sjældent eksempel på, at der er penge at tjene i mediebranchen.
»De har vækst i en række trykte aviser, og det er helt uhørt i Danmark, hvor der har været dramatisk fald,« siger han.

- jeg prøver at finde et billede af Christian van Thillo (meget fedt navn jo):



. okay, han ser sgu da meget rar og publicistisk ud, GØR HAN IKKE!?

2 kommentarer:

  1. Men de jakkeskuldre, ak, ligner noget fra amerikansk fodbold. Hvorfor gider så få tænkende mennesker elegant påklædning?

    SvarSlet
  2. attømmeetfjææææsRatforSØMME-di-indrepoordevils-n'est pas!

    SvarSlet