Min søn sidder og forbereder sig til sidste eksamen, som er dansk, lige nu

Og det er garanteret ikke dette digt af Eske K. Mathiesen, han forbereder sig på, for Mathiesen er ikke pensum, men det burde det og han være - GOOD LUCK, SOFUS:

UDENFOR PROGRAMMET

Ved afslutningen af translokationen træder en lærer,
jeg aldrig har set før, ud fra kastanjetræets skygge:
"Nu skal du også få min afsluttende karakter", siger
han. Han trækker en flaske med sprit frem, nål og blæk,
griber mig i hånden og tatoverer hurtigt et lille
billede i min håndflade.
Han pakker sagerne væk: "Når sårene falder af - det
varer nogle dage - så vil du først tro, at billedet
forestiller et heraldisk dyr, der omsider er undsluppet
det våbenskjold, som holdt den fanget i så mange
århundreder. men det er ikke rigtigt. Tatoveringen
forestiller en ål, der har løbet slimen af sig i salt
og nu dør under heftige kramptrækninger."
"Du undrer dig? Bliv ved med det. Uden undren bliver
du som flammen, den ynkelige pensel, der brænder sig
selv op og derfor kun kan male gråt i gråt."