HUSKER DU AT DELE DIN WEEKENDAVIS?
Jeg faldt over en kriminalistisk artikel på journalisten.dk fra januar, her første del:
Der var tilbagegang over det meste af linjen, da avisernes månedstal for december 2013 i sidste uge blev frigivet fra Gallup.
Men særligt hos Weekendavisen gjorde tallene ondt. Som det fremgår af Journalistens visualisering af læsertallene, har avisen mistet 39 procent af sine læsere alene fra december 2012 til december 2013. Også hvis man ser på tallene på kvartalsbasis eller per halvår, er der sket et drastisk fald.
Og det kom bag på chefredaktør Anne Knudsen:
»Vi blev noget paf, da vi så tallene. Vi mærker ikke nogen krise, og
vi mister ikke oplag. De sidste 20 år har vi ligget stabilt på fem
læsere per avis - men skal man tro de her tal, er der pludselig kun tre
læsere per avis,« siger hun og tilføjer:
»Det virker usandsynligt, at folk skulle være holdt op med at række
avisen over bordet til deres ægtefælle eller give den til deres gamle
mor, når de selv har læst den.«
Faktisk kom tallene så meget bag på Anne Knudsen, at hun ringede til TNS Gallup for at høre, om der var sket en fejl:
»Svaret fra Gallup var, at vi er blevet ramt af en statistisk
tilfældighed, og at det ligger inden for det statistisk sandsynlige,«
siger Anne Knudsen.
Over for Journalisten uddyber direktør for medieafdelingen i Gallup
Morten Kromann Larsen. Han understreger, at månedstallene er et
pejlemærke mere end de officielle læsertal, der udregnes sjældnere. Det
gør en væsentlig forskel, for mens månedstallene baserer sig på
interviews med 2.500 personer, er de officielle læsertal baseret på
12.000 interviews over en seks måneders periode.
»Det er to vidt forskellige ting at tale om månedstal og om
officielle læsertal. For det er klart, at der er flere udsving, når man
taler med 2.500 interviewpersoner, i forhold til når man taler med
12.000. Det er statistikkens love, og det gør selvfølgelig en stor
forskel. Derfor tror jeg også, det er meget sandsynligt, at der er en
statistisk tilfældighed i tallene for Weekendavisen i december,«
forklarer han.
Det var et chok for Sixten
SvarSletat se sin W.A.
sætte ild i røven
på en Sct. Hans-heks
(også hér...)