Jeg kan stadig huske identitetsfundamentalister tale hånligt om ytringsfrihedsfundamentalister i Nordatlantens Brygge - men det er så enkelt som, at
folk i Danmark og Palæstina vil slå en digter ihjel på grund af det han siger og skriver om muslimer og Islam
- eller som digteren med sin respektindgydende cool formulerer det:
De er uvidende og vil forsvare deres religion på en
forkert måde, værne om deres identitet på en forkert måde,
(jeg copypaster bare hele Berlingskeartiklen):
»Jeg blev hentet af en af mine venner, og vi tog ud til en landsby efter
at have købt nogle øl og noget kød ved slagteren. Da jeg var tilbage i
Ramallah ved 1-tiden, var jeg blevet sulten igen. På vej ind til et
spisested gik jeg forbi en bil med fire-fem voksne mænd. Da jeg er
omkring fem meter fra dem, spørger én på arabisk, om jeg er »Yahya fra
Danmark«,« fortæller Hassan.
Instinktivt og vant til at blive
spurgt under sit ugelange besøg i Palæstina, sagde Hassan ja og ville
til at fortælle om, at hans familie kommer fra en flygtningelejr i
Libanon. I stedet stiger en mand ud ad bilen og går hen imod ham.
»Jeg
står lige ét sekund, hvor han når at slå ud efter mig og rammer mig
halvt i hovedet, inden jeg tager fat om hans hånd. Jeg kan høre de andre
spørge, hvad der er galt og nærme sig, men så skubber jeg ham væk og
løber ned ad gaden. Heldigvis er jeg jo yngre og lidt hurtigere end
dem,« siger Hassan med et smil.
»Da jeg ser mig bagud, kan jeg
se, at manden jagter mig med en kniv, og jeg kan høre, at deres bil
bliver startet, men jeg kom væk fra dem.«
Forsøget på overfald
kommer under et besøg, hvor Hassan via et projekt fra Det Danske Hus i
Ramallah, Pen og Den Sorte Diamant har deltaget i en forfatterudveksling
og den palæstinensiske forfatterfestival PenPal. I en uge har Hassan
for første gang været i det Palæstina, som hans familie stammer fra.
Den
danske digter understreger, at det har været en fantastisk oplevelse,
hvor han har fået masser af gode venner, der gæstfrit har taget imod
ham, og han har mødt unge palæstinensere, der deler hans egen interesse
for ord, kultur og digte. De har uden problemer kunnet diskutere Hassans
digte og deres skarpt formulerede kritik af religiøs hykleri. Selv om
de selvfølgelig ikke var enige i alt, har de kunnet tale om
uenighederne, hans venner har også nikket genkendende til flere
elementer i digtene.
Men ligesom i Danmark er budskabet også kontroversielt i fundamentalistisk religiøse kredse i Palæstina.
»Manden,
der slog ud efter mig, kaldte mig vantro og bandede, så det var noget
religiøst. Jeg tænker egentlig bare, at de er uvidende. Jeg har ikke et
behov for at kalde dem hverken terrorister eller fundamentalister, men
tænker bare, at de er uvidende og vil forsvare deres religion på en
forkert måde, værne om deres identitet på en forkert måde,« siger
Hassan.
»De mennesker kan man finde overalt. Den slags grupper,
der tager vold i brug, også udenfor muslimske kredse. Jeg har ikke følt
mig utryg i Palæstina. Jeg har gået rundt omkring i Ramallah og i de
palæstinensiske områder, hvor jeg har venner.«
Efter forsøget på
det natlige overfald holdt Hassan sig et stykke tid i de kringlede gader
i Ramallahs gamle bydel, hvor han stillede sig bag et hus og »røg et
par cigaretter«. Han kunne ikke se noget aktivitet omkring
gæstesektionen i Det Danske Hus og gik derefter tilbage til sin
lejlighed.
»Jeg låste alle døre og kunne høre lyde hist og her,
men der er jo en masse fremmede lyde i Ramallah, og der er tremmer for
vinduerne, så efter nogen tid gav jeg mig til at sove. Der skete ikke
mere,« siger Hassan.
Hassans besøg har fra begyndelsen været
vurderet som en mulig sikkerhedsrisiko af PET. Hans digtoplæsning fandt
sted i en lille lukket kreds i Betlehem fredag aften, og hans deltagelse
i forfatterprojektet blev hemmeligholdt. Berlingske bragte ved en
misforståelse mandag nyheden om Hassans ophold. Det var efter aftale med
arrangørerne og på opfordring af PET om at vente til, den danske
forfattergruppe var på vej tilbage til Danmark, men Hassan havde uden
avisens vidende ændret sin billet og besluttet at forlænge sit ophold i
Palæstina.
»Jeg har ikke talt med PET om rejsen ud over, at de
ikke tager med. Jeg har det sådan, at jeg ikke stiller krav om, at de
skal følge mig eller ej. Det finder de selv ud af. Det er dem, der er
efterretningstjenesten og ikke mig. Jeg aflyser ikke nogen oplæsninger
eller rejser, bare fordi de ikke tager med. Det er fint, hvis de gør
det, og hvis de ikke gør det, så passer jeg mig selv."I
forbindelse med, at Hassans digte er ved at blive udgivet i en række
lande, er der en del udlandsture for ham. Nogle gange beslutter PET at
tage med, men »ikke på den her tur,« siger Hassan. Han tog heller ikke
selv kontakt til de danske eller lokale myndigheder efter
overfaldsforsøget.»
Jeg er på egen hånd. Hvorfor skulle jeg ringe
til PET og sige, at nogen har slået mig? Skulle jeg sige til de
palæstinensiske myndigheder, at jeg er en dansk digter, og nogen har
slået mig, eller skulle jeg sige til de israelske myndigheder, at nogen
fra mit eget folk har slået mig?« siger Hassan.
»Det er jo et
dilemma. Måske kunne der komme razzia og restriktioner ved
kontrolposterne, som kunne gå ud over alle de uskyldige palæstinensere,«
siger Hassan.
Den unge, dansk-palæstinensiske digter er sikker
på, at han skal tilbage til Palæstina igen, hvor han har mødt så mange
venner og ligesindede:
»Jeg læser også gerne op fra mine digte. Også selv om PET ikke tager med.«
Ingen kommentarer:
Send en kommentar