- jeg citerede en af Bjørn Rasmussens Facebook-opdateringer i min Blæksprutte i fredags, her er den seneste, den gør glad:
syrenen
blomstrer (jeg blev udskrevet i dag) skrevet med rødt skrevet med
aubergine det er en lang hals af vemod af tudsevemod? nej ja. så skinner
den bold af hønseskind appolon lavede apolon jeg? savner allerede
kioskens røgede mandler og jenka/shake (at tage to tre fire i samme
mundfuld, så grådig et styrt af spyt) og beklemte hostende hakkende
claus og grønlænderen med sårene forklaring føler bare
rolig? gøgen (jeg en tåbe) kukker læser agterudsejlet hun strikker en
sutsko først små lapper så syer man dem sammen så putter man dd i
vaskemaskinen pt så laderman dem tørre på fødderne så de tilpasser sig
fødderne ja? er du vågen? seroquel seroquel min ikkepik blomstrer mit
fuckhoved drømmer gentagne gange dette grøn grøn lilla dengang jeg var
en dreng endnu er farverne ikke gamle nej siger taxachaufføren nej de er
sarte? nå men nogen havde brækket sig på rygetrappegelænderet nogen
havde skidt på gulvet for enden af gangen, ham den gamle i den blå jakke
lyder det, ashrad vil høre hvad mine romaner hedder ornament and flesh
streched han vil selv skrive en roman om et forældreløs sort får der
vokser op hos dronningen af ungarn og tror han er hvid indtil han finder
et spejl som 15-årig og ser sig selv jeg sys det er en god ide? kommer
hjem til en hvalpling og pastellys laks gul himmelblå latyrus i potter i
vindueskarmen alle duer har skidt alle duer er duer det er kun mig der
sammenligner dem med hårde hvidevarer beskidte og hellige åh tak for mit
liv dvs mit skæg er stoppet med at vokse jeg vil godt leve lidt længere
tror jeg
bare hjerte
SvarSletdet er den, så alt for sjældne, rå menneskelighed - sproget som et konkret bankende (!) hjerte - der gør Bjørn til en mester.
SvarSlet