Professor emeritus i ALT og overset poet perpetuum og Forfatterskole-medstifter (og vel dermed Kartel-Godfather) Per Aage Brandt fylder 70 i dag TILLYKKE til multi-unikummet!
Jeg ville gerne have haft ham og hans partisansøms-pædagogik til at dukke op som en deus ex
machina til paneldebatten om hvidhed på txt.ville i går, så var mine med hinanden
rørende enige panel-meddeltagere (minus medierende Kamilla) nok for
alvor kommet op i det røde felt, hvor de spektakulært kunne eksplodere; den desperate jovialitet, jeg udtrykker
mig igennem, var lettere bare at ryste kollektivt på hovedet af,
Den første Per Aage-samling af "Poesi" (som de jo altid kalder sig, samlingerne), som jeg anmeldte, Ingen kan vågne, 1990, anmeldte jeg desværre ret patroniserende, så vidt jeg husker (noget med professorens løse notater, han burde stramme op på), og det vil jeg gerne officielt fortryde med, apropos al identitetssnakken, med at råbe HURRA via en "identitetssonet" fra den bog:
der er ingen anden dig end den
der kontrollerer dine handlinger
og mishandlinger og andre fejl
ved simple analogisk tiltræk-
ning og frastødning magnetisk
etik som du har pådraget dig
som barn dengang samfundet
ankom i dit nervesystem og
grundlagde din sjæl stilen
i din måde at forveksle enhver
med enhver anden som er dig selv
ved overhovedet at stå derude
på fortovet og kæmpe med en
usynlig bisværm fra hjernen
ret laugesensk, det digt der
SvarSlet