Ransom notes from Lydia

Jeg tekstlæste i Emdrup, og du sendte mig kryptiske sms'er:

Please reconsider your art

The magic of the train

Your pen is moving faster than your fork

There's cat saliva on my sock

- og så viste det sig, at du i Boghallen havde købt bogudgaven af Lydia Davis' Can't and Won't, vistnok oprindeligt bare for at være sød, så jeg kunne læse den sooner end later men så begyndte du at læse for dig selv, og så kunne du ikke holde op, og det var selvfølgelig citater fra bogen, du samvittighedsløst sendte mig, og da jeg kom hjem, tog du lige en kort pause, og jeg fik lov til den allerhurtigste bladren, hvor jeg ikke nåede mere end at falde sekundkort i staver over en tekst, der Seebergsk kondenserede nekrologer, men nu læser du igen, ovre i savbukstolen, læser og læser og nægter at holde op, indtil du snart er færdig, og jeg kan ikke finde ud af for alvor at synes, det er for galt, hvilket det jo er, men på den anden side er du jo dig.


- sådan ser bog-bogen ud, som du har i dine hænder.