Quod Erat Demonstrandum-dum-kugle

Det er handler bare om forskellen på at skrive sådan her - citat fra begyndelsen på krimi-dublet, hentet i dag på WA, skrevet af en journalist (der forsøger at skrive prosaisk "godt"):

Ketil Brandt lod sin hånd dykke ned i plasticposen for derefter at kaste en håndfuld gennemnulrede brødstykker ud på fliserne et par meter fra bænken. Som de øvrige gange, han havde foretaget denne bevægelse, kom duerne og gråspurvene styrtende til for straks at sætte krummerne til livs. De var sgu umættelige, de skide kræ.
  Han kiggede ned i posen. Snart måtte han skuffe sine gode venner fra dyreverdenen med, at det var slut.
  Han tænkte på, om fuglene mon rent faktisk genkendte ham? Hans fremmøde her i Tammsaare Park havde været utrolig stabilt. De gange, han havde sprunget over, kunne tælles på én hånd. Jo, der var en del tilfælde, hvor han først ankom langt hen på eftermiddagen oven på en lang og rastløs bytur natten før. Men det vigtige var vel, at han ankom og tog plads på en af de bænke, der i en cirkel sørgede for at indramme parkens flisebelagte midte. I dag var det oven i købet sket tidligt. Klokken var ikke mere end ni. Hvis fuglene ellers var begyndt at vente på ham, måtte de betragte hans indsats som mere end godkendt.

Og skrive sådan her - citat fra begyndelsen på en "fortællekreds", hentet i dag på WA i lykkeligvis et anmeldereksemplar, skrevet af en forfatter, der underviser på Forfatterskolen og har været redaktør af Den Blå Port (og skriver den bedste prosa i kongeriget ca.):

'Når man er alene risikerer man ingenting'.
  - Men er det helt sandt?
  (Jeg talte med mig selv).
  Agterudsejlet. Engelsk: marooned - o'erne som en skylle af vand over rælingen på skibet man nu kun aner i horisonten.
  'Det er også noget værre noget, de har svigtet dig allesammen', sagde naboen, lige uden for min store have, hvor vi var mødtes, hvor jeg stod og græd.
  - Min mor kan jo ikke gøre for hun er død', sagde jeg, 'og Charles - det er som det skal være, vi kunne ikke holde hinanden ud'.
  'Nå, så var det jo godt det samme'.
  'Jeg har vænnet mig til at være alene i huset. Men haven har jeg ikke vænnet mig til at være alene om endnu'.
  (Jeg havde indtil nu siddet inde i huset og kigget ud på haven; jeg havde ikke anbragt mig i den; jeg havde taget den i små bidder - gennem vinduet).
  Jeg havde netop lukket tre havemænd derind, nu rasede og regerede de med motorsave og buskryddere, jeg var bange for at de foranstaltede ødelæggelse, snarere end at rydde op og bane vej - for eksempel ind til mine frugttræer, som ikke var blevet beskåret og nu bar frugt ingen kunne nå.

Hvis du ikke kan se forskel på de 2 tekststykker , eller hvis du synes den forskel, der er, i selve sprogbemestringen, er ligegyldig eller mindre vigtig - som sådan eller i forhold til hvad af tematisk, om samfund og livsstil og sager, de pågældende bøger måtte tematisere, eller hvilket plot der skal eller ikke skal plottificeres, så skråt op med dig ifølge mig, simple as that.