Konceptualisten HV Holst

Statens Kunstfonds nye legatudvalg for litteratur, Anne Lise Marstrand-Jørgensen (voksenbogsforfatter), Peter Adolphsen (voksensbogsforfatter), Hans Hauge (universitetslitterat), Camilla Hübbe (børnebogsforfatter) og Sara Koch (oversætter), har uddelt deres første uddeling: 5 efterårsbøger har de givet pengepræmier: Hanne-Vibeke Holsts Knud, den store, Birgitte Krogsbølls Dyr med næb ordnet efter antal vinger:, Ida Jessens Postkort til Annie, Lars Frosts Kongskilde NS 5100 og Ellen Wulfs oversættelse af 1001 nat. Vi er i vores højtlæsningsprojekt kun kommet til forordet til 1001 nat, men det lover godt, selvfølgelig! Ellers er jeg meget glad for præmien til Birgitte Krogsbøll, - hvis mikroskopisk smalle bog, jeg forestiller mig, Peter Adolphsen har i det mindste opdaget - med denne gode begrundelse:

Ikke kun videnskaben har sine klassifikationssystemer, der ordner virkeligheden, så man kan tale om den, også sproget har sine, ja, hele vores måde at tænke på forudsætter at vi konstant klassificerer alting. Med Birgitte Krogsbølls fine, lille bog "dyr med næb ordnet efter antal vinger:" (kolonet er en del af titlen) har poesien i listeformat nu givet os sine egne klassifikationssystemer; systemer, der bringer uorden i virkeligheden, så vi måske netop kan tie om den. Og bare læse. Og fnise – for overalt er bogen gennemsyret af en diskret og elegant humor. Og inderst inde finder vi et endnu mere diskret jeg; digteren, denne Birgitte Krogsbøll, som titter frem i en tekst som denne:

 liste over ting, man med lidt varsomhed kan gøre samtidig:

a)     drikke te

b)     belure kat

c)     poppe majs

d)     nynne sange

dyr med næb ordnet efter antal vinger: er en smuk, besynderlig, sjov, klog og dybt poetisk bog, men samtidig får den sagt noget om selve indretningen af menneskers måde at tænke på. Det fortjener en præmiering.

Jeg er helt okay med Ida Jessen, og jeg kan aldrig være imod en præmie til Lars Frost, selv ikke for hans svageste bog, thi i sammenligning med hvad som helst er den jo bomstærk. Men hvad sker der for præmien til Hanne-Vibeke Holst eklatant klodsede roman; det er den, der afslører uddelingen som en studehandel: Hvordan er Adolphsen rent fysisk nået frelst igennem denne oppumpede omgang kokset normalprosa (Marstrand-Jørgensen har måttet optræne sig selv til at skrive forholdsvis rugbrødsagtigt i sine laaaange romaner, og det kan vel ikke undgå at påvirke blik-kræsenheden)? Første del af begrundelsen lyder umiskendeligt Haugesk, fordi den post-kvalitativt kun taler om romanen som autofiktivt og litteraturteoretisk interessant.

Hanne-Vibeke Holsts roman med den tvetydige titel "Knud, den store" er en enestående tekst. Det forbliver ubestemmeligt om Knud Holst opførte sig som en stor mand, eller om han måske alligevel var det? Datteren dømmer ikke. Hun er forbavsende neutral. Dernæst kalder hun teksten en roman og ikke en biografi. Romanformen giver hende også større frihed til at leve sig ind i farens liv. Der findes andre romaner, hvor forfattere skriver om andre forfattere, men her er det helt specielle, at en forfatter skriver om sin far, der var forfatter, og hvis mor også var forfatter. Romanen er både biografisk og selvbiografisk; Hanne-Vibeke Holst er med i den, men holder sig tilbage, så hun ikke skygger for Knud Holst. Hun skriver på en måde den (selv)biografi, som faren drømte om at skrive. Hun fuldender hans værk. Er det en tragisk historie, hun fortæller? Om en miskendt forfatter? Om et liv der ikke lykkedes? Både og. Den er i al fald også en rehabilitering af en efterhånden overset forfatter. 

Romanen er både biografisk og selvbiografisk; Hanne-Vibeke Holst er med i den, men holder sig tilbage, så hun ikke skygger for Knud Holst. Hun skriver på en måde den (selv)biografi, som faren drømte om at skrive. Hun fuldender hans værk. Romanen er enestående, fordi den er en klassisk, folkelig, realistisk roman, der handler om en modernist, der ikke skrev realistiske romaner. To litteratursyn mødes. 

Den konceptuelle listesamling præmieres for sin realisme, den realistiske roman for sin konceptualisme. Spøjst!