Poetisk tilgængelighed:
Et sted i verden er der nogen
der stikker en kniv i hajens bløde bug.
Et sted i verden glider digtene lydløst ud
som rødlige indvolde.
(begyndelsen på digtet "Et sted i verden III" i Katrine Marie Guldagers Et sted i verden (resten af digtet: "Og et sted i verden er skoven./ Et sted i skoven forlader tusinde myrer/ deres bitre hjem, fulde af skam/ bærende på iturevne blade/ iturevne lagner:/ Knuste drømme./ Den sorte vilje, stoltheden./ For nu gælder det:// Om at finde sted i verden./ Om at finde dén prik af ro resten hvirvler omkring./ Det punktum./ Det møde:/ Som ikke er døden/ bare minder om det"))
Poetisk utilgængelighed:
Digte, der presser sig ud gennem huden som tropiske fisk.
(slutningen på teksten "Lyskryds" i Katrine Marie Guldagers Styrt (resten af teksten: "Der er en grund, der er en hær af myrer og en, der æder sig ind i mørket: Langsomt, blindt åndedræt. Der er en grund, der er en hær af myrer og en, der rumsterer bag panelet: Der er græsstrå, der knirker i gården, under et træ, en frø, der skrider i mudderet på Åboulevarden og trækker bagbenet til sig: Der er en grund, der er en hær af myrer og en, der støjer under en fodgængerovergang: Der er ledninger, der vælter frem fra en syning i asfalten, et ord, der er skredet ud midt i en sætning:"))
Jeg synes, at digtet havde været endnu bedre med denne formulering:
SvarSleten frø, der skider i mudderet på Åboulevarden og trækker bagbenet til sig