En gråmeleret, men vist meget præcis og herligt nem (nemlig kun praktisk besværlig, slet ikke umulig) hvidhedsbevidsthedsvejledning

(fra indlæg af Elsabeth Friis  i den fortsatte hvideheds-diskussion på Promenaden - hvor hun lige nu krydser klinger med 2 meget skarpsindige debattører, René Jean Jensen og Lasse Winther Jensen:

Men hvis nogen havde orket at læse lidt mere op på hvad der ellers er blevet tænkt om emnet siden Fanon (racialiseringteori, feministisk teori, queerteori eksempelvis) så tror jeg vi havde fået en noget mere interessant debat i stedet for denne fastholdelse af at det handler om at nogen kritikere “skal pakke sammen” overfor “særerfaringer”.)

Hvidhedsbevidsthed til forskel fra hvid bevidsthed, der er selvblind og ubevidst.

HVIDHEDSBEVIDSTHED ER ET PENSUM.

Når en hvid bevidsthed har læst pensum er den blevet hvidhedsbevidsthed.

(kritik af hvidhedsbevidsthed er kritik af et akademisk pensum, hvilket er kritik af en litteraturvidenskabs legitimitet, hvilket er kritik af intellektualitets nytte, bortset fra at det er det jo selvfølgelig ikke; I behøver ikke være så teorioverbeskyttende, akademikere)

Smart!

(og tilsyneladende mener i hvert fald Olga Ravn, at det er en helt rimelig og legitim position for en voksen kritiker, at "pakke sammen" overfor "særerfaringer" udtrykt i litterær form, læs bare afslutningen på hendes Manifest for en tavs kritik på hendes blog:

Og samtidig, så synes jeg faktisk ikke at det ville være så forfærdeligt, hvis alle disse hvide, heteroseksuelle kritikere (hvoraf jeg selv er én) fandt det umuligt at skrive kritik, umuligt at anmelde disse på fremmede erfaringer skrevne bøger, og simpelthen holdt op med at tale.Nej. Det ville jeg ikke synes var særligt forfærdeligt.

- det ville jeg, LB, synes var ret forfærdeligt, bøger er umuligheder, som det er muligt at læse, bliver en krtiker nødt til at mene sgu da)