Hans Otto husker nogle gode køer
Hej Hans Otto Jørgensen, ihhh hvor er det længe siden, du malkede køer hjemme hos min far.
Kan tydeligt huske, at jeg ikke helt kunne forstå, hvad en flippet
forfatter ville passe køer for - men efter at have læst flere af dine
romaner, kan jeg bedre forstå hvorfor. Du var jo ikke just prototypen på
en husbondafløser med hestehale, rødt hår og en stor sort hat. Min mor
og far taler ofte om dig og min mor klipper artikler om dig ud af avisen, så jeg kan læse dem når jeg er i Jylland.
Jeg vil i den forbindelse, fortælle dig, at jeg har elsket dine romaner
med de fåmælte og knudrede landmænd - der var bedst til dyrene og havde
svært ved kvinderne og kærligheden. Sikke dejlige beskrivelser af livet
på landet - jeg er flere gange blevet ført tilbage, til min skønne
barndom ude på Godthåb. Lugtene og lydene har stået lyslevende for mig,
igen, takket være dine smukke og maleriske fortællinger.
Håber du trives med forlaget Gladiator, og at det 'lille' forlag vil få en betydelig plads blandt de store.
Ønsker om alt godt til dig og dine kære, samt mange glade tanker fra Lena 'Fusager'
http://potentielleklassikere.dk/Forfattere/Hans_Otto_Joergensen/Malkningens%20koreografi
SvarSlet