Da jeg introducerede Wes Andersons The Grand Budapest Hotel i Grand i mandags tog jeg udgangspunkt i David Denbys irriterende skeptiske anmeldelse i New Yorker, hvori det blandt andet hedder:
But knowingness and formalist whimsy should not, I think, be confused with high art - or at least not major art.
For jo, det skal! Indforståethed eller og formel dårskab eller formalistisk fjant kan sagtens være kunst og betydelig kunst og er det tit og ofte:
Tristram Shandy
Alice's Adventures in Wonderland
Un Coup de Dés
Finnegans Wake
La vie mode d'emploi
Auricula
etc.
Good Golly, I love formalist folly!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar