Den hemmelige definition

på
identitetskarnevalisme
er skrevet
og mailet
til Weekenandavisen,
som vil afsløre den
i fredagens avis!

(der er en tråd af vis længde på mit Facebook-link til blogposten nedenfor, og så nåede jeg først i dag omkring tråden efter Pia Juuls gode indlæg på Promenaden, hvor Glaffey er meget forarget over flere blogposter, det må være dem om at være brilleabe og næseabe og ville være blå (posten om at skrive som en sort, lesbisk kvinde kom vist først senere):

Bukdahl har så i øvrigt gjort sig morsom på sin blog over en masse ting vedrørende identitet, især når det kommer til hudfarve, uden at være klar over, hvor groft og hvor mange mennesker han træder over tæerne med sine, i mine øjne, totalt ubetænksomme kommentarer. Det er det, jeg synes, det er vigtigt at diskutere.

- men hvad er der at diskutere? Det er jo åbenbart bare utilstedeligt, slut, forbudt, med den slags spex, som jeg, hvis jeg var klar over, hvilket jeg pga. mit hvidhed og resten af mit identitetslort ikke er, hvor groft, jeg træder hvor mange mennesker over tæerne, aldrig ville have gerådet ud i, men det ville jeg nu nok; jeg ved bare ikke, hvor Glaffey ved fra, præcist hvor groft præcist hvor mange er trådt over tæerne (folk har vel også meget forskellige smertegrænser - og lag af hård hud), hun kan vel egentlig kun tale som sine egne hvide, lesbiske tæer, selvom hun åbenbart har slået sig ned som lokal, hyper-empatisk fodterapeut.