Nærmere bestemt på Promenaden og over Betty Nansens scene-udgave af Pigen med paraplyerne (Frosts første bog, Og så af sted til Wien, flyder over med paraplyer på grund af filmen fra 1964):
Det jeg vil sige er bare, at jeg er meget stor fan af filmen. Og at jeg derfor var temmelig nervøs ved at gå i teateret og se filmen forvandlet til teaterforestilling Jeg var forbedret på at måtte forlade teateret i utide, vred og skuffet, grædende, bitter. Jeg var forbedret på at føle mig tvunget til at springe op på scenen og afbryde forestillingen og forhindre skamferingen. Men det er sgu lykkedes for dem! Jeg overgiver mig til teater-versioneringen!
(oprindelig plakat) Lars Frosts æstetiske ideal og etiske utopia - kan betragtes (igen og igen) og åbenbart versioneres, men aldrig, aldrig gentages eller realiseres
Ingen kommentarer:
Send en kommentar