Boyfrinds afterparty

Mens jeg husker det, ville jeg i min anmeldelse af Christina Hagens Boyfrind gerne (ud over Love from Trieste og I dag er det Daisy) have henvist både til Dan Turélls ikke altid lige mundrette, men tit også bare direkte up-cuttede engelsksprogede poesi i 70'erne og til Naja Marie Aidts mindre lurvede og enhedslige, men lige så "grimt grelle" ord- og foto-bog Balladen om Bianca fra 2002.

Plus selvfølgelig, kommer jeg i tanke om nu, prisvinder Niels Franks Nellies bog, der løber over med ikke bare forkert dansk, men også vrangt engelsk! Det er hermed en tendens! 

Og jeg ville også have informeret om Hagens særlige brug af konceptuel resarch (og post-produktivt bestillingsarbejde) som en - i værket (og i forskellig grad på hjemmesiden) usynlig - skriveprocessuel trampolin (i 71 breve til M fangekorrespondance og fængselsbesøg, vistnok; i White Girl eks-turisters postkort om trælse indfødte), denne gang har hun dels, via hjemmeside og Facebook, bedt folk og røvere om at fortælle om en (eller bare reagere skriftligt på ordet) "boyfri(e)nd" (eksempler på hjemmesiden) og dels hyret/bestilt en ekskæreste til, overvåget af hende, at agere hendes "boyfrind" (det må være ham, der fotograferes og spioneres på i bogens første del) - særdeles synlige, både i tekster og på billeder, er så til gengæld hendes konceptuelle research-rejser inkl. fotosessions med prostituerede. Det er en virkelig original og excentrisk konceptualisme.