Lars Movins tekst til billedet (taget af LM) af Steen:
1995, da jeg første gang passerede gennem Lawrence, Kansas, havde jeg fået en opgave med hjemmefra af min ven, fotografen Steen Møller Rasmussen.
Konceptet var enkelt og klart: Hvis Burroughs skabte billedkunst ved at skyde mod lærreder, måtte han skabe videokunst ved at skyde mod et videokamera. Ergo skulle jeg ved ankomsten til Lawrence købe et billigt videokamera, tage ud til Burroughs og stille det op, og så skulle Burroughs skyde kameraet, mens det filmede ham. Problemet var bare, at sådan spillede klaveret ikke. Allerede inden jeg ankom til Lawrence, havde forfatteren (via en assistent) i en fax meddelt mig, at han grundet sin traumatiske fortid med vådeskudsdrabet på hustruen Joan ikke havde lyst til at rette et våben mod publikum.
Fair nok. Men da Steen Møller Rasmussen og jeg otte år senere, i 2003 (altså efter forfatterens død), ankom til Lawrence for at optage filmen Words of Advice – William S. Burroughs on the Road, var der ikke længere noget, der stod i vejen for, at vi selv kunne gennemføre projektet. Og James Grauerholz (bestyreren af Burroughs Estate) var oven i købet venlig nok til at lade os bruge det monster af en gun, som Burroughs havde fået i gave fra Hunter S. Thompson.
Lars Movins FB-tekst til billedet af Henrik Bjelke:
Bogsigneringsarrangementet i The Booktrader forløb i god ro og orden – lige indtil Henrik Bjelke (1937-1993), en af de mest Burroughs-inspirerede forfattere herhjemme, forsøgte at få en signatur i et par lettere dubiøse bøger fra Olympia Press i Paris, udgivet under pseudonymet Akbar del Piombo. I årevis havde der cirkuleret rygter om, at det var Burroughs, som gemte sig bag det eksotiske navn, men i København ville han absolut ikke kendes ved bøgerne og afviste at signere dem. Med fast stemme meddelte han Bjelke, at bøgerne var skrevet af Norman Rubington, og at det var Maurice Girodias, forlæggeren fra Olympia Press, som havde spredt det rygte, at Burroughs var forfatteren, simpelthen for at sætte gang i salget. (Senere oplysninger peger på, at det rigtignok var Norman Rubington, der gemte sig bag signaturen Akbar del Piombo.)
I baggrunden ses (fra venstre) Annette Finnsdottir (fra avant-punkbandet Cinema Noir) samt Knud Odde og Steen Jørgensen fra Sods (senere Sort Sol).
(foto: still fra filmen Words of Advice – William S. Burroughs on the Road, LM & Steen Møller Rasmussen, 2007)
Lars Movin på FB om DT (der om eftermiddagen interviewede WSB i The Booktrader:
Burroughs’ eneste officielle besøg i Danmark – den 29. oktober 1983 – var ikke overstået med arrangementet i The Booktrader om eftermiddagen, hvor forfatteren signerede bøger og hilste på sine danske fans.
Om aftenen gik han på scenen i Saltlageret for at læse op fra sine værker. Og naturligvis var det Dan Turèll, som skulle introducere. Problemet var bare, at Turèll – som havde fulgt sit amerikanske idol hele dagen og undervejs havde dulmet sin nervøsitet med diverse stimulanser – efterhånden havde nået en tilstand, hvor han knap nok var i stand til at sige noget sammenhængende. Efter en udødelige åbningsreplik – “Go’aften små fjolser!” – viklede han sig ud i en tåget monolog om, at de fleste af de tilstedeværende sikkert var nogle ignoranter, som havde sneget sig ind fra forstæderne. Da det ikke faldt i god jord, gjorde han et tappert forsøg på at opbyde al sin koncentration og kom omsider til sagen:
“Hvis man forestillede sig, at Herman Bang for hundrede år siden havde haft lejlighed til at introducere Guy de Maupassant, så ville Herman Bang sikkert have været helt oppe på mærkerne. Den chance fik Herman Bang aldrig. Jeg har fået den chance. Jeg har den chance at introducere Mr. William S. Burroughs …”
I kulissen stod den undrende forfatter og så på. Han spurgte Sods-bassisten Knud Odde, hvem denne Dan Turèll egentlig var. Odde forklarede, at der var tale om en prominent lokal beatforfatter og en berømt “Danish character.” “Well,” svarede Burroughs imødekommende, “we neeeed character.”
- tak til Lars Movin og hans fantastiske FB-føljeton for alle disse tyvekoster!
Kurt & William: http://www.bloglovin.com/frame?post=2304486439&group=0&frame_type=a&blog=3491016&link=aHR0cDovL3NpYW4tdmFsZW50aW5lLnR1bWJsci5jb20vcG9zdC83NTYzMzY5NjgxMA&frame=1&click=0&user=0
Lars Movins tekst til billedet (taget af LM) af Steen:
SvarSlet1995, da jeg første gang passerede gennem Lawrence, Kansas, havde jeg fået en opgave med hjemmefra af min ven, fotografen Steen Møller Rasmussen.
Konceptet var enkelt og klart: Hvis Burroughs skabte billedkunst ved at skyde mod lærreder, måtte han skabe videokunst ved at skyde mod et videokamera. Ergo skulle jeg ved ankomsten til Lawrence købe et billigt videokamera, tage ud til Burroughs og stille det op, og så skulle Burroughs skyde kameraet, mens det filmede ham. Problemet var bare, at sådan spillede klaveret ikke. Allerede inden jeg ankom til Lawrence, havde forfatteren (via en assistent) i en fax meddelt mig, at han grundet sin traumatiske fortid med vådeskudsdrabet på hustruen Joan ikke havde lyst til at rette et våben mod publikum.
Fair nok. Men da Steen Møller Rasmussen og jeg otte år senere, i 2003 (altså efter forfatterens død), ankom til Lawrence for at optage filmen Words of Advice – William S. Burroughs on the Road, var der ikke længere noget, der stod i vejen for, at vi selv kunne gennemføre projektet. Og James Grauerholz (bestyreren af Burroughs Estate) var oven i købet venlig nok til at lade os bruge det monster af en gun, som Burroughs havde fået i gave fra Hunter S. Thompson.
På billedet tager Steen sigte efter kameraet.
Lars Movins FB-tekst til billedet af Henrik Bjelke:
SvarSletBogsigneringsarrangementet i The Booktrader forløb i god ro og orden – lige indtil Henrik Bjelke (1937-1993), en af de mest Burroughs-inspirerede forfattere herhjemme, forsøgte at få en signatur i et par lettere dubiøse bøger fra Olympia Press i Paris, udgivet under pseudonymet Akbar del Piombo. I årevis havde der cirkuleret rygter om, at det var Burroughs, som gemte sig bag det eksotiske navn, men i København ville han absolut ikke kendes ved bøgerne og afviste at signere dem. Med fast stemme meddelte han Bjelke, at bøgerne var skrevet af Norman Rubington, og at det var Maurice Girodias, forlæggeren fra Olympia Press, som havde spredt det rygte, at Burroughs var forfatteren, simpelthen for at sætte gang i salget. (Senere oplysninger peger på, at det rigtignok var Norman Rubington, der gemte sig bag signaturen Akbar del Piombo.)
I baggrunden ses (fra venstre) Annette Finnsdottir (fra avant-punkbandet Cinema Noir) samt Knud Odde og Steen Jørgensen fra Sods (senere Sort Sol).
(foto: still fra filmen Words of Advice – William S. Burroughs on the Road, LM & Steen Møller Rasmussen, 2007)
Lars Movin på FB om DT (der om eftermiddagen interviewede WSB i The Booktrader:
SvarSletBurroughs’ eneste officielle besøg i Danmark – den 29. oktober 1983 – var ikke overstået med arrangementet i The Booktrader om eftermiddagen, hvor forfatteren signerede bøger og hilste på sine danske fans.
Om aftenen gik han på scenen i Saltlageret for at læse op fra sine værker. Og naturligvis var det Dan Turèll, som skulle introducere. Problemet var bare, at Turèll – som havde fulgt sit amerikanske idol hele dagen og undervejs havde dulmet sin nervøsitet med diverse stimulanser – efterhånden havde nået en tilstand, hvor han knap nok var i stand til at sige noget sammenhængende. Efter en udødelige åbningsreplik – “Go’aften små fjolser!” – viklede han sig ud i en tåget monolog om, at de fleste af de tilstedeværende sikkert var nogle ignoranter, som havde sneget sig ind fra forstæderne. Da det ikke faldt i god jord, gjorde han et tappert forsøg på at opbyde al sin koncentration og kom omsider til sagen:
“Hvis man forestillede sig, at Herman Bang for hundrede år siden havde haft lejlighed til at introducere Guy de Maupassant, så ville Herman Bang sikkert have været helt oppe på mærkerne. Den chance fik Herman Bang aldrig. Jeg har fået den chance. Jeg har den chance at introducere Mr. William S. Burroughs …”
I kulissen stod den undrende forfatter og så på. Han spurgte Sods-bassisten Knud Odde, hvem denne Dan Turèll egentlig var. Odde forklarede, at der var tale om en prominent lokal beatforfatter og en berømt “Danish character.” “Well,” svarede Burroughs imødekommende, “we neeeed character.”
- tak til Lars Movin og hans fantastiske FB-føljeton for alle disse tyvekoster!
Kurt & William:
SvarSlethttp://www.bloglovin.com/frame?post=2304486439&group=0&frame_type=a&blog=3491016&link=aHR0cDovL3NpYW4tdmFsZW50aW5lLnR1bWJsci5jb20vcG9zdC83NTYzMzY5NjgxMA&frame=1&click=0&user=0