På et tidspunkt sagde professor emeritussen, hvilket lød slående rigtigt, at billedplanet altid er generelt, generisk, ikke-singulært. Man siger ikke: En kirurg (på Rigshospitalet) er (som) slagteren på Kultorvet. Man siger ikke: Du er dum som døren til Nansensgade 53. Men hvorfor gør man ikke det? Fik jeg ikke spurgt om. Og gør man det ikke nu og da? Og er det faktisk ikke en meget skøn slags minoritets/sær-metafor. Jeg prøvede at komme i tanke om eksempler og nåede frem til 2, måske har I, mine bloglæsere, flere?:
1. Søren Ulrik Thomsens linje fra Det værste og det bedste:
hævnen er trist som pisregn på Peter Bangs Vej
- singulær vej, I know, Peter Bangs Vej!
2. Den Ekstra Bladet-anmeldelse, jeg har den ikke lige ved hånden, hvor Poul Borum sammenligner en roman af Jens Christian Grøndahl med Borums køleskab fuld af pakker med spæk, dengang han havde en ung, norsk digter boende.
Singulær, anekdotisk genereret (og nødvendigvis anekdotisk genereret, ellers havde metaforen fået en HELT anden aggressiv barok/surrealistisk karakter) nature morte: køleskab fuld af pakker med spæk
(jeg kan ikke find et rigtige tavlebillede med PAaB hvor han ved siden af en fuldt udfyldt kæmpetavle og ligner en lykkelig og sejrende maratonløber)
Neruda: Hvor har man plantet kammerat Paul Éluards øjne? ' Og egentlig er Thomsens linje vel ikke en metafor, men en sammenligning, da ordet "som" optræder.
SvarSletInspirerende overvejelse, Lars. Min hjerne går i selsving, som benene på dét tusindben, der ligner alle andre.
SvarSletNu er det ikke for at være krakiler, men helt korrekt skriver Thomsen:
SvarSlet"Og det værste er at hævnen slet ikke er sød men trist som Peter Bangs Vej i pisregn".
Så helt reelt er det vel en slags korrigering eller en skriven-oven-på en slidt metafor som "Hævnen er sød". Jeg ved ikke hvad det kaldes stilistisk. En parafrase måske.
Jan H. Hansen
Jacques Roubaud (Londons store brand): "Der findes i dag bagerier (og jeg kunne nævne navne!), hvor man sniger sig til at sælge croissanter fra i forgårs (som ellers ifølge skik og brug ved en tavs forståelse er reserveret til tredierangshoteller og til de mådeligste og mest fedtede caféer). De er triste, har tabt faconen, er ufriske, lugter mærkeligt, ligesom fisk fra havet der ikke længere er friske i vinduet hos en fiskehandler i Jurabjergene den femtende august før køleskabet blev opfundet."
SvarSletkh Martin Lykke