Succesfuld unge digter har travlt med at modtage en ny pris. Oplæsning og debat bliver udskudt.
Den seneste tids mest succesfulde danske digter, Yahya Hassan, aflyser sit digt- og debatarrangement torsdag aften i Aarhus. Det skriver stiften.dk .Hassan
var hovedattraktionen et arrangement på Hovedbiblioteket i Aarhus, hvor
han skulle have læst nogle af sine digte og deltaget i en debat med
direktør for oplysningsforbundet FOF, Aarhus, Søren Peter Hansen.
Årsagen er, at Yahya Hassan skal modtage endnu en stor pris, og at han ikke kan nå til Aarhus til tiden. Arrangørerne fra FOF kan ikke oplyse om, hvilken pris der er tale om. Så sent som i weekenden fik Yahya Hassan Politikens Litteraturpris 2013 på 250.000 kr.
Der
har på forhånd været stor interesse for arrangementet. 150 personer
havde på forhånd købt billet til arrangementet, og FOF har 50 personer
på venteliste."En ny dato bliver aftalt så hurtigt som muligt, formentlig i februar," siger Martin Lai fra FOF til stiften.dk. De, der har købt billet, får besked på mail i dag og får samtidig en ny billet til den nye dato, siger Martin Lai.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar