Jeg vil gerne fremhæve endnu to bidrag til AMM-festskriftet; Henk van der Liets artikel om outsiderdigteren William Waagner med bare alt for få citater og alt for lidt kriminalistik (voldtog han virkelig en mindreårig?) og Ulrik Lehrmanns "En buket tyvstjålne blomster. Af en detektivisk filologisk sporhunds fært af Dan Turèlls "Flowers for Edgar", der kaster sig over et enkelt afsnit i det som regel usynlige (fordi) cut-up-ulæselige DT-storværk Sidste Forestilling (UL citerer mig for at have sagt (i 2007) at jeg ikke er nået længere end side 100 - det er et koketteri for (ulæseligheds)pointens skyld, jeg HAR læst alle 411 sider, for 10-15 år side, det holdt hårdt, og jeg gør det nok ikke igen, jo, OK, jeg gør det mindst 1 gang til, når jeg nemlig omsider skriver min DT-monografi, arbejdstitel: Soft Machine Productions). Kapitlet "Flowers for Edgar" er så også det eneste med (entydigt) markeret cut up-oprindelse (de fleste i de øvrige kapitler stammer VISTNOK fra Marvel-tegneserier - jeg har selv (og vist ikke på skrift, måske kun i undervisning/foredrag? nej vent, vel i min syredigtningsartikel til Passage, som ikke er i min computer?) sat spørgsmålstegn ved, om alle afsnit er ægte cut-up'ede (udklippet fra en arke-tekst), så bittesmå og syrede ret mange fragmenter (i andre kapitler) er), nemlig krimier af Edgar Wallace, men det gør ikke Lehrmanns detektiviske pionerindsats (parallelt med Thomas Hvid Kromanns Hans-Jørgen Nielsen-kortlægninger) mindre eller mindre vigtig:
Mønsterets i Turèlls udnyttelse af Wallaces forlæg synes at være, at hvert af tekstens 21 afsnit er en løsrevet citatophobning fra en Wallace-roman.
Og Lehrmann har så lokaliseret 7 af de 21 udklippede romaner og viser med små pile og kasser i en skøn grafisk illustration, hvor klippene (fra romanen Det grønne pulver) på kapitlets første side er hentet. Der er megen principiel fortolkning i artiklen og for lidt nær-, nej, nervelæsning, men jeg kan godt lide denne opsummering cirka halvvejs:
Tilbage står en tekstur med betydningsbrokker, der af og til er isprængt formale sammenbindinger (en slags associative forløb)), men heller ikke disse er stabiliserbare i afgrænsede tematiske planer. Blindskriftsporet i citatet ovenfor kan således ses som en improvisation over tætliggende toner uden at der dog bliver tale om et egentligt melodisk forløb. På lignende vis kan man andre steder i teksten finde variationer over f.eks. låse (s. 24-25), cirkelform (s. 30-31), eller noget blafrende hvidt (s. 30-31).
Flere (analyser af) tekster, der er variationer over noget blafrende hvidt!
Og nu citerer jeg bare tilfældigt bladrende, BLAFRENDE, løs fra Sidste forestilling, indtil vi skal ud af døren til oplæsning med dig og Naja og René Jean på Københavns Kunstskole her 19:30:
FORVITREDE INSKRIPTIONER I TIDENS MØRKE
TRICKS DER TRODSER ENHVER BESKRIVELSE I DET UENDELIGE RUM
bevægelser gennem sprækkerne i drømmesæt
(og kan I se, hvad jeg mener ang. pseudo-cut up: disse linjer har sågu aldrig været linjer i andet end Dan Turèll-tekster; hvis de er cut-uppet er de ord-for-ord-cut-up'et, ikke også, og hvor klipper-klister-besværligt ville det ikke være!?)
regn drejede fra Shaftesbury Avenue ind i brev
fingrene begynder i ansigtet
settle snow on a perception
stillestående luftcentral
signal i øjenlågene
meet on edges
BLIND TANKE
skifter Deres sky i fast masse
i begyndelsen et dansende mørke uden form
flakkende minutter i pupurgade
øreprikkende god oplæsning nede i den kreative kælder, tekster der fortættede sig fortløbende, unge DT ville have følte sig rigtigt hjemme
SvarSlet