Så er Jes Stein trådt ud af Statens Kunstfonds litteraturudvalg, smart nok, og minuttet efter jeg havde skrevet min blogpost om sagen, så stor magt har Blogdahl!
Uden at indrømme noget magtkoncentrationsproblem eller bare, at han har meget magt som litteraturredaktør på Politiken - det er et rent (kramspørgsmål komme jeg til at skrive i 1. omgang, og det er også rigtigt nok, jeg mente:) karmaspørgsmål:
»Jeg vil ikke have dårlig energi ført med ind i det arbejde for litteraturen,
som jeg havde glædet mig til at udføre«, siger han.(...) Trækker du dig, fordi du er enig i, at du er inhabil?
»Nej, det har overhovedet ikke noget med inhabilitet at gøre. Men man mener
simpelthen, at mit arbejde er så synligt på Politiken, at det i sig selv
betyder, at jeg har enormt meget magt«, siger litteraturredaktøren og
fortsætter:
Men ikke uden at mistænkeliggøre de forfattere og forfatteroganisationer, der har været modstandere af hans medlemskab:
Før delte forfatterne selv pengene ud mellem sig, og der var en masse
beskyldninger om nepotisme. Det her skulle mindske risikoen for nepotisme og
sikre en ekstrem åbenhed«.
Det lyder næsten, som om forfatterne er sure over, at de ikke kan sidde i
udvalget og dele penge ud til hinanden længere?
»Jeg har da tænkt mit i forhold til, hvorfor interesseorganisationerne melder
sådan ud«, siger Jes Stein Pedersen.
Dengang udvalget var et tremandsudvalg sad der jo for fanden altid en kritiker/litterat som nr. 3, men der har rigtignok ikke før siddet en (fungerende) litteraturredaktør, hallo!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar