Forfatterweb er
et forfatterleksikon over danske og udenlandske
forfattere som omfatter både afdøde og nulevende forfattere. Primo 2013
indeholder Forfatterweb ca. 700 portrætter. (...) Alle portrætter opdateres løbende og mængden af nye forfattere øges med ca. 50 årligt. Forfatterweb udgives af DBC as www.dbc.dk og iBureauet www.ibureauet.dk Portrætterne udarbejdes af professionelle skribenter, litterater og journalister.
- Forfatterwebbet har travlt, seneste opslag er udarbejdet af Betty Frank Simonsen og portrætterer forårsdebutant Hassan Preisler, og jeg følger mig lidt skyldig i, at Preisler under "Beslægtede forfatterskaber" sammenlignes med Dan Turèll, for i min anmeldelse i sin tid sammenlignede jeg Brun mands byrde med Vangede Billeder, men jo pga. og-opremnisingsstilen og -tricket og identitetstemaet, sgu da ikke samfundsrevseriet (der i Vangede Billeder bare er (vedkendt) folkoekomedie-pop), og det er særdeles sjældent formålet, siær i Vangede Billeder, med Dan Turèlls (virkelig grimt ord) "sprøjtende" sætninger at afklæde personer og spidde miljøer, og hvis Preisler spidder og afklæder nogen, er det jo for fanden ham selv:
Hassan Preisler blev ved
udgivelsen af ”Brun mands byrde” sammenlignet med samfundsrevseren Dan Turèll,
og der er flere stilmæssige ting, der binder de to forfattere sammen: det høje
gear, de sprøjtende, tempofyldte sætninger, der i en håndevending kan afklæde
en person og spidde et miljø og en samtid.
Men det er også nærliggende
at sætte Preisler i forbindelse med yngre og debuterende forfattere, der for
alvor er kommet på banen i løbet af 2013 og som har det selvbiografiske til
fælles med Preisler. Her kan man nævne Yahya Hassan med digtsamlingen af samme
navn, Asta Olivia Nordenhof med digtsamlingen ”Det nemme og det ensomme” og
Jacob Skyggebjerg med ”Vor tids helt”. Som med Preislers ”Brun mands byrde” har
alle bøgerne forfatteren på forsiden – enten i form af et billede, eller fordi
bogen lyder forfatterens navn.
De indvarsler en
selvbiografisk bølge i dansk litteratur, en, der vidner om en til tider rå og
ikke så velkendt side af det danske velfærdssamfund. Man kan kalde dem nye
stemmer i dansk litteratur, direkte, selvudleverende og indignerede, og det er
også sådan, de er blevet taget imod af et næsten entydigt begejstret
anmelderkorps.
Og hvor er det en meningsløs, intetsigende lighed, at Preisler, Hassan, Nordenhof, Skyggebjerg er "selvbiografiske" og "direkte, selvudleverende og indignerede", dokumenteret ved deres forsiders selvportrætter (minus én), når de altafgørende - ikke mindst formelle, stilistiske, genremæssige - forskelle slet ikke nævnes eller kvalificeres; Preisler og Hassan ligner lige så lidt hinanden som og fordi de er selvbiografiske, som de ligner hinanden som og fordi de er brune i løden. Det er så trist, når tematiske kasser smækker sammen om bøger, der stadig er dugfriske i hånden, og desto mere, når de (institutionelt sanktioneret og markedsført NB) smækker torskedumt.
Det spændende fælles tema . men netop spændende i dets vidt forskellige udfoldelser - i Yahya Hassan og Brun Mands byrde er identitet, anti-identitet og multi-identitet, der kun næsten er det samme nemlig
SvarSletIkke fordi jeg er vanvittig interesseret i at diskutere portrættet i detaljer, men for mig ser det ud, som om du bevidst glemmer hele præmissen for Forfatterwebs opslag, fordi du har set dig sur på en eller anden tendens. Forfatterweb giver ikke anmeldelser eller analyser af værker eller forfatterskaber. De giver en introduktion til forfatterskabet, der skal give et hurtigt overblik til brug for skoler, bibliotekarer, journalister mfl. Det skal med andre ord være meget kortfattet. Og du glemmer at nævne, at den passage, som du hidser dig op over, hører under det afsnit, der hedder Beslægtede forfatterskaber. Det ville altså være temmeligt løjerligt at remse alle forskellene op på nævnte forfattere i et afsnit, der handler om ligheder. At der er forskelle på forfatterne er jo givet på forhånd.
SvarSletFint, du giver kritik, men her virker den altså helt forfejlet, fordi du leder efter noget på et sted, hvor det ikke hører hjemme. Portrættet er ikke en anmeldelse eller analyse. Det skal heller ikke fortælle om alle de måder hvorpå værket adskiller sig fra alle andre forfatteres værker. Portrættets hovedlinjer er givet på forhånd: Baggrund, kort beskrivelse af værk(er), tema og genre og beslægtede forfatterskaber. Det samme for alle forfattere.
Det er givetvis ikke en form, du bryder dig om, fordi de tematiske kasser kvæler bøgernes dugfriskhed. Og det kan man måske godt sige. Det kan man i virkeligheden sige om alt, der presses ned i en form. Og måske skal du så bare afholde dig fra at læse de portrætter.
/Betty Frank Simonsen