(apropos en blogpost af Olivia Nordenhof og tråden efter linket til den på FB)
AT UDØVE MAGT
ET AT HAVE AGT
MED PRAGT
OG UDEN TAKT
(MEN HELST MED STIL
- SOM EN PIL)
AT RÅBE I EN TRAGT
SOM I EN ELEVATORSKAKT
EN FRAGTELEVATORSKAKT
AT VÆRE PÅ JAGT
EFTER AT FÅ SMAGT
HVORDAN DET DER BLIVER SAGT
ER BAGT
Så du kan lide at have magt?
SvarSlet(hvorfor i øvrigt de hassanske store bogstaver?)
Ja! Hvad med dig, hr. lærer? Hader du det?
SvarSletMagt for magtens skyld er uinteressant, magt for litteraturens og poesiens skyld er et herligt, lige så menings- som ansvarsfuldt trip, synes du ikke?
Og jeg har sgu altid rimet med versaler, og hvis jeg har stjålet dem fra nogen, har jeg stjålet dem fra onkler som Dan T og Peter L
"Tenk på hvordan mange musikkelskere har lært seg det de kan uten at noen har forklart dem noe som helst, gjennom å lytte til ulike inn- og avspillinger av samme stykke, sammenligne, gjøre seg opp en mening osv." - Den uvitende læreren, Kjersti Bale - efterord til Ranciére, den emansiperte tilskuer
SvarSletDenne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSletOk, det forekom bare at være så brat (eller tragtråbende) et svar på Olivias tekst, som jeg lige havde læst, og som talte om en værdi i såkaldt afmagt og om selvransagelse som en nødvendig del af magtkritik. En ren modsigelse af teksten forekom så - ukommunikerende, velnok. Men for at svare, eksemplarisk: jeg hader slet ikke at undervise, tværtimod, men - den nok mest magtfulde del af jobbet - udvælgelsen af nye elever f.eks. er da ikke bare herligt. Det er og må være stærkt tvivlende. Så ville jeg vel bare høre om du ikke kendte til lignende afmagt i DIN magtudøvelse.
SvarSlet