Lars Bukdahl: Tyk 70erroman. Forlaget Kejser
KAPITEL 7
Pludselig en tidlig morgen stod der en politibetjent ud for Lars-jegets mor og fars store skabsseng (den var et stort skab, med løngang, med senge ovenpå, så betjenten kiggede nærmest OP på dem) og spurgte, om de aldrig låste deres dør, hvilket de aldrig gjorde, fordi den ene af bilerne, nok farbilen, var blevet stjålet i løbet af natten, uden de havde opdaget noget, og efterladt igen og fundet af politiet, der nu leverede den tilbage og åbenbart var tilbøjelig til at mene, at man selv kan være ude om, at ens bil bliver stjålet, når man aldrig låser døren, og Lars-jeget har en klar idé om, at denne erindring som udgangspunkt er hans egen, at han vågnede i sit værelse overfor og trissede ned fra sin seng og med egne øjne så betjenten dirre misbilligende foran forældrenes senge, men han kan tage fejl, but who gives a fuck about that? Jon Helt Haarder? Poul Behrendt? Klaus Rothstein? Knud Romer?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar