Årets blogpost må være Karin Tofts omhyggeligt speedede julekort postet den anden dag på hendes alt for sjældent benyttede blog □2 , klip ned til punktum nr. 2:
Der opstod timeout for afspilningen men vi har gemt sin position. klik
på knappen "opdater" eller "genindlæs" i browseren for at fortsætte. Jeg
spillede rollen til perfektion, i den glitrende sorte kjole med
parasoludhæng på ærmerne og ludersko med lakspænder på anklerne over
iturevne nylonstrømper daskende som tørt og viftende tang på kasserede
dragnets, men nu er han heldigvis taget afsted, heldigvis, men så kan
man være der, nu står han og griner orangekindet af kort islandsk sol,
med steig-eisen på og snefnug i sit grå hår, og her går jeg julen imøde
på fortovet, med fars jule-selfies på kistebunden, uden personlige
hilsner, der hvor kongefamilien holder sommerferie, sønderjylland sprødt
og dystert i forruden, de omtalte dragnets der flagrer ensomt på
barndomsstranden, et stort mennesketomt landskab med metaldetektor
skrigende mod hjernen, så fint at have dig med ud til rækværket af
væltede træer under lerklinterne ved barndommens skovlege, mine
forbyggede og forfaldne barndomshjem, men fint nok, det er nok bedst
sådan, landskabet har bevaret sin imødekommenhed overfor turister og sin
skepsis over hjemmefødninger, vi går rundt på resterne af skolen og ser
ind i dens 4 lokaler, børnehaveklassen hvor jeg pissede i bukserne, 1.
klasse hvor læreren døde, 2. klasse hvor den unge alokale musiklærer fik
koleriske farver i sit ydre øre, på den øvre øremusling; lilla som på
en død morfar, fint tulipanpink på øreflippen, lysegult i ørekrogen, 3.
klasse husker jeg kun fra omklædningsrummets fællesbad og Christians blå
tissemand, flourpenslingerne når vi var blevet gennet sammen på bænkene
som slagtedyr, lucia-optogene i gymnastiksalen hvor altid kønnere piger
med længere og lysere hår stod brud for beundringen, de voksne der
vrangvilligt socialiserede eller mødte fulde og maskerede op hos
hinanden allerhelgens aften med tavst behandskede hænder.
Men det gør jo også bare savnet efter en hel bog omsider endnu stærkere, kan den debut da for fanden få lov at ske!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar