Håndtagsranker. For hvert tag i dørrankerne nipper vi de gamle håndtagsskud og nye håndtag skyder,
ubemandede skalaer,
millionbyer stablet som
lærreder,
alle sale er skorstene, menneskene ude på bagtrapperne er røg gennem universet, løber op og ned,
dit blod tilbagelægger store afstande kloakerede med
stase,
minibroer suser i den tusind kilo tunge guldvind, møderne går i forvejen mod dem,
hvad, solen stillet på højkant,
hvad,
og det hele i hentende granit
vores møder er ved at drukne
derude
så vi skiftevis ses og ikke ses
brændende kaleche slås ud over
en smilende sparsomt behåret, blåøjet, forhøjet
puls,
fauna drejer om sin egen akse, i keramik
tykkelse er flora, bliver større her, mindre dér
ved fuglenebjørnenemyggenepanterne
drejer
stå med tæerne på fauna, ryk ved flora,
dukkert
hånd i hånd
med
tinden, der går nedenunder - den ene meget højere end den anden -
inviatation iført imiteret rum hånd i hånd med løven, kulden hånd i hånd med topas
- første side af Forfatterskoleelev Signe Gjessings bidrag til OVBIDAT nr. 2
Ingen kommentarer:
Send en kommentar