Marianne Larsen er en poetisk hovedperson

Følgende nyklassiske digt af Marianne Larsen spiller åbenbart en hovedrolle i Kaspar Colling Nielsens nye roman Den danske borgerkrig 2018-2024, der i dag, præmaturt, får 6 hjerter i Politiken af litred. Jes Stein, og som jeg (alligevel) gerne vil læse snarligst:

Engen

engen virker i aften som det egentlige
og det vi snakker om i aften
handler på grund af den
om stængler og rislen og frøer
og insekter og æg og solsorte
og mangel på frygt for arbejdskontrakter
lejekontrakter og andre kontrakter
i aften
lidt borte fra os går børn rundt
med deres voksne ved hånden
det er en eng
der står ganske vist en storby på den

Men ville det så ikke klæde Politiken at ANMELDE Marianne Larsens nye selvfølgelig(t) awesome digtsamling Umulighedsportal, der foreløbig kun er blevet anmeldt (min WA-anmeldelse står i kø på 3. uge) i Berlingske Tidende til 5 stjerner, der burde være 6, af knagen Jørgen Johansen, der begynder sin tiljubling således:

Det er en lykke for det danske sprog, at der findes digtere som Marianne Larsen. Med sin nye bog, »Umulighedsportal«, bevæger hun sig endnu engang ud på en af sine ekspeditioner, hvis mål er de upåagtede lysninger i sproget, hvor drømmene overlever, og ordene bogstavelig talt er til at stole på: »Det lyseste er hvor ordene er til at finde ud af/ ikke at lyve med på.« Marianne Larsen er en slags danmarksmester i aldrig at ligne sig selv og samtidig være umulig at tage fejl af. I digtsamling efter digtsamling har hun mobiliseret sin helt særegne digteriske begavelse på en vedvarende og i en vis forstand paradoksal dialog mellem »Fællessprog« og »Modsætninger«, for at sige det med et par af forfatterskabets tidlige og vigtige titler, og når hun nu lancerer sin »umulighedsportal«, er det totalt i forfatterskabets ånd. Hvert digt i hendes nye samling er et link eller en indgang til en verden, der med ordene i bogens undertitel er oplyst af et »ubestemt engangslys«. Uhåndgribeligheden grænser op til og udfordrer hele tiden den faste orden, systemerne og de fastlagte mønstre.

Og et helt digt fra bogen skal I ikke snydes for, om en anden, nøgnere mark:

Udenfor er de på markarbejde. Faren styrer traktor og harve
på marken efter et slags jordisk mønster. Sønnen på elleve år
står lænet mod traktorskærmen bag traktorsædet, han holder
sig hele tiden tæt ind til faren og følger med i arbejdets gang.
Mens jeg skriver skinner solen gennem vinduet.
Kladdehæftet er fuldt af skygger fra træers grene og blade som
vinden bevæger. det er en levende kladdehæfteside. flimrende
urolig.