Et grundlæggende - hvad skal man kalde det - optisk problem, der så også bliver et kunstnerisk (intensitets-)problem, i Kongskilde NS 5100 (og i mindre grad i Smukke biler efter krigen og Skønvirke), er det klassisk polemiske: at bruge alle sine kræfter på vrænge ad og forvrænge (og parodiere: endnu en halv krimi, come on) idioterne og idiotien og så helt rimeligt blive irriteret på sig selv over at bruge alle de kræfter og al den tid og alt det talent på idioterne og idiotien, og så bruger man demonstrativt så få kræfter og så lidt tid og så lidt talent som muligt, vrænger af sin vrængen ved at lavintensivere den: de skal i hvert fald ikke tro, idioterne, at man kommer op at køre over dem og deres I STEDET FOR AT LADE DEM/DET RAGE DIG EN HØSTBLOMST!
ELLER EN FERSKEN! René Jean Jensens klumme i Information idag, der slet ikke handler om bogen, stikker fint til den første selvgode, bedrevidende del af vrænge-processen:
Jeg så engang en dommedagsprofet sætte sig ind i en taxa, efter han
havde talt længe om den snarlige undergang. Han satte sig ind og tog med
noget, der lignede et lettet lille smil en fersken op af sin taske og
bed til. Det var godt nok i en drøm, jeg så det, men det var helt i tråd
med min mistro mod dommedagsprofeter, deres hensigter, deres
selvtilfredshed. Man kan jo bare prøve at dommedagsprædike lidt selv for et udvalgt
publikum, det er ærlig talt bekymrende, hvor befriende det er. Det
opleves som en stafet. Man afleverer en depeche indsmurt i alverdens
dårligdomme til den eller de omkringstående og kan velfornøjet sjoske
videre. De står så til gengæld tilbage med depechen, en følelse, der
næppe kan være ukendt for læsere af denne avis, for resten. Men hvad er egentlig problemet med den dommedagsprofet? Må han da ikke
holde fri, må han ikke nyde frugt efter sin præstation? Joh, men måske
skulle han have spist ferskenen under sin dundertale, det ville have
kompliceret hans udsagn en smule, tror jeg, og måske også levnet
tilhørere som mig (nærmest dysfunktionelle af mistro) en chance for at
se andet end holdning i ham.
I stedet for at brække sig over sin vrængen, burde Frost fodre den med ferskener.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar