(urettet kladde)
Kære bukdahl
Jeg befinder mig i lyngby nærmere bestemt
langs Lyngby station hvor jeg går og leder febrilsk efter et sted der
hedder Templet. Jeg troede det var et sted i tin tin men kære ven her er
ingen vandfald som i tin tin og sol templet men efterår og rigtigt
meget lyngby s-togs station.
Det hele er lidt speget. Jeg har 2
forfatterelever med fra Korsør skriveskole og de er ærligt talt
rædselsslagne når jeg banker på de grå strømstationer langs banen i håb
om de måske er templer i stedet for strømstationer. Men kære ven de
svarer kun med en knitren og Jeg er inviteret til at læse op på en
mystisk festival for ”stemmehørenetværket.” som er en særlig metode for
skizofrene så de kan lære at sige du til deres stemmer i stedet for at
spise medicin.
Det hele ender dog godt da jeg får øje på en
højtråbende mand fra Kuwait der skændes med en indre skolelærer fra
varde. Han fra Kuwait kender ikke selv adressen på templet men det gør
hans indre stemme Ulla. Templet ligger på en høj og ligner faktisk en
lille udgave af Thorvaldsens museum siger ulla. Det er et enormt flot
tempel. Bare kom med. Vi kan danse tango siger Ulla. Men så bryder ham
fra Kuwait ind. Han vil ikke danse tango siger han. Inden i er det dog
fuldstændigt mørkt. Der er 3 toiletter. Et til kvinder og et til mænd
og et til stemmerne der dræber. Jeg holder mig. For man kan godt gå
forkert i den her verden. Der er en engelsk dame på scenen. Hun hedder
rachel og har i mange år troet hun havde en alien indeni sig. Det har
hun stadigvæk men nu hedder den danny boy og så er det straks til at
leve med siger Rachel og stirrer intenst ud på publikum. Rachel har 23
stemmer og efter hun har givet dem navne behøver hun ikke længere tage
medicin. Hele salen jubler. Der er flere fra stemme hørenetværket kan
jeg høre. Der er kun plads til 100 men der r mindst 2000 stemmer. Flere
lyder som jiustin bieber. Og atter andre er psykologer der prøver at
dæmpe deres klienter. Det var spændende siger mine elever bagefter og
græder hjerteskærende. De ville jo bare skrive lidt fantasy siger de.
Der er så uhyggeligt udenfor korsør. Ja siger jeg. men sådan er verden,
og undskylder for forældrene. Kære ven jeg er træt. Det med
stemmenetværket var prikken over iet. Jeg er i forvejen alt for meget
ude og savner sådan at slappe af og skrive på min roman om en elektriker
der bliver erotisk. Jeg ved godt det måske ikke er fifty shades men på den anden side tror jeg mange mennesker
har et forhold til elektrikere. Min redaktør var meget begejstret indtil
han fik det første kapitel. Kære jens jeg havde rigtig nok håbet på
noget andet end en sexscene med en polsøger og en hovedperson der hedder
jørgen. Bekymrede hilsrnr
Din ven blendstrup
Hjemme i privaten. Dvs. torsdag d. 10.9.
Kære bukdahl
Jeg
er lige kommet hjem fra Odense hvor vi hentede mig scooter hos odense
politi. Den var blevet stjålet på korsør station og har i mange uger
levet et udsvævende liv blandt anden generations hærgere i voldsmose.
Men så snuppede politiet dem. Det er dejligt at få sin gamle habana
hjem. Den har stadig sæde og et hjul. Resten skal bestilles hjem. Til
gengæld var hanskerummet fyldt med slik og chokolade og et brækjern lå
der også. Så får du da lidt igen sagde den unge politiassistent mark.
Det er stadig et mysterium hvordan den er kommet over broen. Men måske
findes der et særligt tyve gear på alle knallert 45. Hvor man ligesom
lister.
Kære ven jeg er så glad. For tænk dig alle de forfattere der skal stå
og bræge på kulturnatten i københavn. Lige fra Ib Michael til ham med
bjerget i københavn. Kasper Collie. Er det ikke også ham der lige har
lavet en bog om en der har været til kulturnat i 457 år? Hold da kæft.
Det er godt vi ikke skal i år. Selvom det var sjovt at stå på
storm P museet sidste år var der dælme trangt. Og varmt. Og proppet.
Så er det trods alt bedre at sidde i sit hus på dyrhaugesvej og være introvert og langskægget på en skagensfiskeragtig måde.
Jeg
har tændt min dejlige langpibe som jeg fik af min kone i julegave og nu
skal der fandme skrives. Jeg ved ikke helt om tobakken er god. Men den
er stærk. Jeg har planer om en erotisk scene mellem jørgen og en
bulgarsk skiitskydnings skytte Lillibeth Mazurka der har fået arbejde i
byggekæden Optimera. Jørgen er der ude for at bestille nogen ravpluggs
da lillibeth fortæller ham om begrebet forboring. Det hele ender
naturligvis med hans lem går op og ned som en zapskive som lillebeth
skyder ned. Klimakset er et gigantisk ravplug som lillibeth monterer på
jørgen. Så de kan sidde ordentlig fast på hinanden. Så er jeg dit
maleri jorgen siger lillibeth. Jeg sendte den begejstret til min
redaktør som forsigtigt har sat første oplaget til 4 eksemplarer.
Afslappede og ekstremt poetiske hilsner
Din ven blendstrup.
I et lyst rum med meget hvide vægge. Dvs. fredag d. 11. Oktober. 2013
Kære
bukdahl.
Jeg må være faldet i søvn. Tobakken i min langpibe viste sig
at være min hund susis røde sommerpels med flåter og ådsler i. Den slog
mig bare totalt ud. Det er som om jeg ikke længere er hjemme. Der er
også en underlig lugt omkring mig. Det er den mærkelige gennemtænkte
lugt af museum og mennesker med badges. (snuser) Kære ven åh gud! her
lugter af kulturnat! Men hvordan er det muligt! Jeg bor i korsør! Hvor
kulturnætter ikke engang forekommer hver 2000 år. De har masser af
nætter men de hedder Industri nætter og består af maskiner der står og
pumper vand op fra havnen. Jeg var midt i en scene om Jørgen på
indlandsisen, hos Igatuk strømfjord, som byggede en vandseng af is og
igatuk pikalak kærlighed. Åbningscenen er jørgen der kæmper sig frem i den fygende
snestorm da han falder i en gletcherspalte som viser sig at være
selveste Igatuks kønsåbning der strækker sig fra Sukkertoppen til Akulak
lynge i Nuuk. Men kære ven. Jeg kan ikke rigtigt forstå det. Foran mig
kan jeg skimte en utrolig mængde mennesker der alle sammen tænker på
storm P. De tænker og de tænker men storm p er for ufattelig. Fordi han
altid var gift med gigantiske damer der hed små bitte navne, så de
passede til storm p, der holdt navnet i hånden i stedet for kvinden når
de gik tur. Tak spids! Til højre kan jeg skimte en høj mand med nina og
frederik skæg. Åh gud det er jo dig! Du er blevet ung lars bukdahl! Men
hvordan er det muligt når jeg efterhånden ligner en blanding af tollund
manden og professor tournesol? Åh gud du har dit vært agtige blik på.
Og der ligger vores idiotiske dukker. Og nu skuer jeg grelt den store
sandhed. Vi er på Storm P museet. Og skal underholde og kaste vores
store hjerter i grams. Åh menneskehed. Jeg har hentehår i sjælen. Jeg
rejser mig og rækker dig min hånd og føler trang til litterær psykose.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar