Illums Baileyhus

Tak spids for utaknemlige jobs, uden dem ville vi hurtigt blive magelige! Som nu Jens Blendstrup, DK's næstesjoveste digter (den chimpansebøjle efter Line K), der i går midt i åbningstiden og midt i receptionen for udstillingen "Dobbel. Substance P besøger Illums Bolighus", hvor billedkunstnere har placeret kunstværker midt i og i mere eller mindre dialog med alle møblerne og lamperne og dingenoterne og co., mange af dem gode og sjove, men dem orker jeg ikke tale om her, midt i det ukristelige rod af kindkyssende kunstnere og krøsusrige kunder uden intro og uden mikrofon skulle stille sig op og læse to af sine bidrag til kataloget, sikke en mummelstøj, efter 2-3 minutter nåede han frem til en slags ørenlyd, og bl.a. takket være den fistelstemme, der altid er barne- eller kvindestemme i hans tekster, og som efter alle disse år, talte jeg med ham om bagefter, ikke længere er et fjollet (og sjovt) skaberi, men simpelthen et uflytteligt/uhjælpeligt strukturelt trademark-element i hans mundtlighed, og jo også bare fordi vi efter alle disse år bare har trænet os frem til at kræve og modtage ørenlyd, når vi er ude på endnu et utaknemligt job, vi er grundlæggende de samme flammende og følsomme idioter som altid, men vi kan godt skaffe os ørenlyd, det er forskellen, og her er halvdelen af en af katalogteksterne:

Hjemme hos Sasse Lotte Ludovica (forhenværende curlingmester, nu livsstilsekspert) og Allan Scones (forhenværende fodboldspiller, nu vred, men ærlig politiker) kort før de får besøg af indendørsarkitekt Vivi Maja fra "Our beautiful indoors and outdoors and in between)

- Puha, jeg har det svært med den krukke, Allan

- Det er ellers en Birkemose

- Ja, men den minder mig om dem inde i Tivoli, som man går forbi utroligt skyldsbevidst, fordi man tror, at ens bedstemor, som man aldrig fik talt ud med, ligger inde i dem.

- Det er noget, du læser inde i dem. Sådan er krukker. De skjuler ting

- Men hvorfor skal de være så farverige og knudrede samtidig?

- Det er hans stil

- Det provokerer mig

- Så har du forstået værdien af ham, det er sådan, jeg har det med dit reolsystem fra Montana, man skal helst hade det, man ser, og derpå kastes ud i etisk lidelse som følge af kunstnerens even tuk at forvisse os om vores egen dødelighed

- Jeg er bare ikke til krukker, vel

- Jeg er heller ikke til reoler fra Montana

- Nej, men du kan godt falde for en billig lorteseng fra Ikea ved navn "Åke Anton"

- Det er en seng for helvede