Ustadigt er ordet

overskrift i Ekstra Bladet for 4 dage siden:

Ustadigt sommervejr i vente: Risiko for skypumper

Ifølge DMI vil det regne de fleste af de kommende syv dage, men det er ikke alt.
Det meteorologske institut har nemlig også meldt ud, at den kommende uge byder på risiko for skypumper.
Se også: Skypumper hærgede flere steder
- Skypumper dannes hyppigt, når kold luft i højden strømmer ud over et sommeropvarmet hav. På den måde kan der opstå en temperaturforskel på mere end 40 grader mellem havoverfladen og luften i fem kilometers højde, forklarer seniorklimatolog John Cappelen.
- Det giver en meget ustabil atmosfære, hvor kraftig skydannelse har gode betingelser. Vinden er for det meste ret svag ved havoverfladen bortset fra i områderne omkring bygeskyerne. Disse vinde blæser mod hinanden og giver mulighed for dannelse af skypumper, fortsætter han.
Se også: Drama i Nordjylland: Her kom en skypumpe forbi
Det er kun et par måneder siden, skypumper sidst hærgede i Danmark, og flere måtte vinke farvel til både træer og havemøbler.
Skypumpen er en slags mild tornado, og den kraftigste, der nogensinde er blevet registreret i Danmark, var tilbage i 1962. Dengang ramte skypumpen i løbet af vinteren, selvom det ellers typisk er et sensommer-fænomen.

ustadig, adj. [ˈuˌsda^?ði, l. br. uˈsda^?ði] (flt.:) u-stảdige. Høysg.​AG.113 (jf. Bertels.​H. 254). adv. -t ell. d. s. ell. (†) -en (Moth. S734). (glda. w stadig (GldaKrøn.96f.), jf. glda. ustadugh (Kalk.​IV.701. Mariagerleg. 330), fsv. ostadugher samt ænyd. ustadelig, oldn. ústaðligr og ty. unstätig)
1) som ikke er af varig art; som forandrer sig, skifter; ubestandig; ustabil; tidligere ogs.: som ikke er i ro; urolig; ofte: som man ikke kan regne med; usikker. Moth. S734. Leer er klæbrigt og sejt, derfor sammenbinder det de glatte og ustadige Sandkorn. vAph.​Nath.​III.393. Residentsen var ustadig, og, isteden for faste Huse, bestod (den) af Telte. Bagges.​NK.298. ustadig Helbred. Grundtv.​PS.II.9. Ilden fra Kakkelovnen kaster sit ustadige Skin henover Gulvtæppet. Goldschm.​II.240. Intet er . . ustadigere, upaalideligere og mere vildledende end Stedsagn. Johs Steenstr.​HD.314. ustadig ligevægt, se Ligevægt 1.   (gram. ell. sprogv., sj.:) Nogle af disse (refl. verber) kaldes ustadige, naar de baade kunne bruges som tilbagevirkende, og tillige som blot transitive eller intransitive . . Andre ere stadigen reflecterende. Molb.​HO.79. i Sællandsk og Fynsk er endelsens -ə . . ustadigt, så man ofte (oftest?) ikke hører det i sammenhængende tale. MKrist.​(Kort.128).   (jf. u. I. Lykke 1.2) om lykken, skæbnen olgn. vAph.​(1764). *Vor Ungdoms favre Vaar er kort: | Ustadig al vor Glæde. Thaar. ES.307. Verdens Ære er ustadig som Vindens Flugt. Mynst.​Betr.​II.37. Man troer Lykken er en Qvinde o! ja den er jo ustadig; men den er dog ustadig i Noget, thi den kan give Meget, forsaavidt er den ikke en Qvinde. Kierk.​VI.66.   nu især om vejrlig ell. vindforhold. Ustadige Vinde. JensSør.​II.1. Vinden blæste ustadig, som om der vilde reise sig en Storm. Sibb.​I.65. Det er ustadigt i April Maaned. PEMüll.³138. de næste trefire Dage var bygede og kølige, ustadigt Vær kaldes det i Barometersproget. Hugo And.​HK.161.
2) om person (levende væsen) og om karakter, sind, levevis, væremaade: som ikke holder fast ved meninger, er ubestandig i følelser; som ikke holder sine løfter; upaalidelig; ogs.: som ikke fører et regelmæssigt liv; urolig. Den, som Ustadig befindis i sit Vidne, og nu siger et, nu et andet, og nu bejaer noget, nu fragaar det igien. DL.1–13–20. ustadig og flygtig skal du (dvs.: Kain) være (1931: du skal flakke hjemløs om) paa Jorden. 1Mos.4.12. hans Hierte er et af de ustadigste, der kan være til i Verden. Lodde.​(Skuesp.​IV.269). *Hvor er den Yngling med et varmt og aabent Bryst, | Der svæver ei ustadig, Bien liig, en Tid | Fra Blomst til Blomst? Oehl.​Bidr.​II.11. føre et ustadigt (dvs.: uregelmæssigt) Liv. D&H. et ustadigt (dvs.: uroligt) Blik. smst.   ofte (jf. Kvinde sp. 933^9ff. og Vogel-Jørg.​BO.339) om kvinden. Holb.​Tyb.​IV.10. AaDons.​S.225. *Ustadigt er Pigernes Hjerte, | Som Veirliget er i April. PAHeib.​Sk.​II.350. CReimer.​NB.391. jf. Krist.​Ordspr.625.
3) (sj.) overstadig (2). De le endnu ustadigere. Gjel.​HS.94.