Når de nye ejere af Weekendavisen, sandsynligvis JP-Politiken, fyrer mig for at hedde Lars eller for noget andet helt rimeligt, vil jeg gerne ansættes af staten til at føre aggressive reklamekampagner for de smalle bøger, der helt enkelt fortjener det, og hvis forlæggere synes, det er upassende at gøre opmærksom på, hvor vildt og inderligt og spektakulært LÆSELIGE bøgerne er. I dag forsøgte jeg fx at skingre mig op på højeste volumen i en anmeldelse af Glenn Christians fremragende og temmelig KONKRET (2 heftige digtserier om en mail order bride) socialrealistiske og samfundssatiriske (herunder herligt nok: kunstnersamfundssatiriske, se digtet nedenfor) digtsamling Hydra!, som forlaget kun har dette temmelig traurige og ABSTRAKTE at sige om i pressemeddelelsen:
HYDRA! består af en serie forskellige tekstformater; breve,
dialoger og digte, som danner en flosset, skizofren digtmaskine der
bl.a. kredser om (be)grebet udkant. Teksterne låner og agere stemme fra
en anden verden eller blot fra randzonerne af den menneskelige psyke,
kultur og civilisation.
Og her er så et af de flænsende fuldfede digte i næstsidste afsnit (skrevet af til Ugens Digt på fredag, men så ville redaktøren pludseligt poesiomsorgsfuldt ikke knække det i flere dele, så fik hun 2 mere flossede i stedet for):
KUNSTNEREN
bliver jeg iscenesat - den hele dag. Åh - min
store smags anbefalelsesmaskine sidder
trygt til bords og udpeger kvalitet - jeg siger
dig - det er godt. Godtere end bedst - fniser jeg
helstøbt og rigtigt. Og ønsker mig tilbage
til kunstnerens omgang i sko og kjole
i hvidt og hat over de boksede krøller - som
ødelagt vælter ud af hatten. Op en tur i CO2-
kareten - gennem skyernes grå bygetunge
indtil vi lander som et tankefuldt kæmpehoved
på en pude. Ser os lidt omkring: filme filme
taler og griner - taler mere - nikker forstående
i al den koloniale selvindsigt vi sammen
bøvser ud - mens vi filmer og filmer. Hej mørke
mand - dog mest kvinde - jeg er hvid og stor
kunstner i mit hjemland. Jeg kan synge
så du vil forstå. Jeg bor sammen med
andre - ligesindede. Eksperimentere - nu
skal du se - følgende: filme filme. 16 mm
I skal bare forholde jer naturligt - trisse glad
rundt i hver jeres lille busk - jeg er lige her.
jeg ser mig lidt omkring
SvarSletjeg ser mig selv i ingenting
jeg ser mig i mangt og meget om bedre
i undskyldningen for hvad
som eder
er blomsten om hvad
poesi
er undskyldningen om
mindre
et vildt
vi får fare
med mindre i
kan mangt og meget fortælles
hvis historien mangler
i et fælles
råb om intet
du forstår
kan baglæns tælles i et
når