Den sidste uges tid har jeg skrevet som en rasende, og det har været vildt fedt, som om både køleskabet og fryseren lige pludselig stod på vid gab, og det, der har været på bloggen, er bare en del af det. Hjernens aktivitet har gået i en snorlige streg: OP! Og de sidste par dage har det været en slags overdrive, især i dag. Det var rigtigt nok med den post, hvor jeg snakkede om ’cola’, som så bare burde have været ’splat’ - det yndige heydaysord for AM-FE-TA-MIN: Jeg var godt nok ung og med en meget rød T-shirt på… Det elskede jeg sådan, og der er INTET, jeg hellere vil end at kunne gå tilbage til alt det: Hold nu kæft, hvor var der mange muskler i det lort!
Jeg vil ikke bede ham om tage det roligt, når resultaterne er så eminent overstadigt læselige, men han stresser mig seriøst, når teksterne i den knald-kukkede føljeton Xx slettes under et døgn efter publikation; lige nu, altså lige, lige nu, kan kun afsnit 12 læses, men jeg glemte at lukke vinduet med/ til afsnit 11, der præsenterede sig så ustyrligt artificielt (det kan ikke copy-pastes, kun kopieres), og jeg lover ikke at gøre det igen, altså ikke lukke vinduet:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar