Jeg synes jo, den sjove figur var, at Franks og Balles ca. jævnaldrende forfatterskaber lige nu, i deres yderpunkter i det mindste, spejlede hinanden omvendt: Frank debuterede med en tynd, minimalistisk digtsamling med mange rent sorte sider, Øjeblikket, i 1986, Balle debuterede med en tyk og broget roman, Lyrefugl, i 1986, hvori et tekstspor (om/med hovedpersonen som barn), havde både Balle og jeg opdaget ved genlæsning, er decideret Nellie'sk (bare med ingen tegn i stedet for alt for mange, men det kan lidt komme ud på et); jeg ville have haft Balle til at læse et afsnit op, men vi fik desværre talt os væk fra det:
En gang tænkte hun en gang stod haven fuld af blomster og u hvor var de flotte og u hvor var der mange og hvis man nu plukkede alle dem der stod inne mellem træerne sikken stor buket man ville få og hun plukked og plukked men stilken hva ku den entli brues til ikke til noet jamen hvorfor sku hun så plukke den med så hun plukked alle hoderne og la dem i en stor bunke sikken flot bunke blomster men hva nu med den den ku lægges ned i hendes lille have nede baghaven hun hented trillebøren og læssed alle blomsterne på den alle de blå og alle de røde og de gule osse hvor var der mange og og nej hvor var de flotte alså og læssed dem af nede på det lille stykke have hun hade det hade hun sået græs på fordi hva sku hun med gulerødder og radiser så var græs da meget bedre hun hade tænkt sig det sku blie lisså højt som henne selv for så ku hun gemme sig inde i det lissom man ku i kornmarken men der måtte hun ikke gå ud for det var farlit men græsset i hennes have var slet ikke højt nok ennu faren hade sagt at det var da dumt og så græs for græsplænegræs blivt aldrig ble for græsplænegræs ble aldrig højt nok til at gemme sig i men det trode hun ikke på det var bare ikke højt nok ennnu men hun hade jo blomsterne i en stor bunke hun ku gemme sig i men den var bare heller ikke stor nok fant hun ud af blomsterne falt hele tiden ned og ud til siden når hun kravled ind i bunken men så fik hun øje på blomsterne i den annen enne af haven der var osse mange blomster og dem plukked hun osse og dem oppe ved huset og helt nede ved bækken med de lillagrønne farver og en krog bagpå men lie meget hvor mange blomster hun plukked falt de ned og ku ikke gemme henne helt grimme dumme blomster sa hun og sparked til dem hun måtte hae noen fler uden for var der nok noen enten på marken eller i naboens have men hun ku ik komme ud havelågen ville ikke gå op hun gik tilbage til blomsterne og sparked til dem igen så de blev spret runt over det hele dumme grimme blomster sa hun og saprked dem i stykker og runt i hele haven hvor de lå og ble brune og tørred ind og blev grimmer og grimmer
Og nu udsender Frank en tyk og broget roman, Nellies bog, mens Balle (atter) udsender to minimalistiske mikro-prosa-bøger, Så og Hvis. Men selvfølgelig skulle Balle ødelægge min fine figur (Frank var bare uinteresseret i den: Grav ikke i min tyste, minimalistiske dydsdragon-fortid! sagde han ikke) ved at oplyse, at hendes første mikro-tekster blev skrevet før debutromanen, og forresten sad hun lige nu og skrev på en ny roman ...
(foto af de 3 vanddrikkere: Lonni Krause - det er Wei Weis model-træ, der laver håndtegn på væggen)
I holdt vand :)
SvarSlet