Apropos forlæggeri

Jeg kopierede på avisen Pia Juuls bidrag til festskriftet for Mr. Tiderne Skifter, Claus Clausen (han bliver 70 og forlaget bliver 40), og nu skriver jeg det af her, for det er lige så godt som et utidigt outtake fra Af sted, til stede, trofast tilegnet den bogs forlægger:

Kære, kan du ikke skrive nogle flere af de breve, boghandlerne elsker dem? Jo, siger jeg, men kort efter sig jeg nej, giver, det kunne jeg ikke, det var en skam, men det er okay, vi skriver så mange breve, i hovedet, hvad skal vi gøre, ikke mange af dem kommer ned på papiret, og det er i orden. Der ligger en masse et sted i en kasse, med det gamle brevhoved og din kradsede underskrift, Pisserenden, Hans-Jørgen ind ad døren med nogle små læderbolde, begejstring. Vores nye digter, sagde du, han så det hele sådan lidt fra oven, jeg kom lige fra en demonstration, det forekommer passende at tænke det nu. Det er så længe siden, men: Ahr, gråskæg, det har du jo ikke, for du er jo ung, så ung som jeg er gammel, og dagene går og de stryger af sted, og skyer på himlen, vi får et glimt af dem fra gaden, himlen er blå, Claus Clausen, og selvom jeg ved, du styrter af sted under de skyer, er jeg også vis på, du ser dem, og dér er det særlige: være til stede, dét er en kunst, og den kan du, selv i dit styrtløb. Ja! Dét gør vi! Ja! Dét skal vi! Iver og ild. Iver og ild.