Tue Andersen Nexø skriver i kommentar til posten nedenfor:
Det er da en mærkelig kritik af Lars S, især når den er koblet med din
kritik af Svendsen. Svendsen skal ikke tage hensyn til hvor han skriver;
Lars må ikke glemme, at han skriver i en avis. Svendsen må ikke være
genre- og situationsfølsom; Lars må ikke lade være. Lars
S-anmeldelsen er da fin - men selvfølgelig ikke behagelig for
forfatteren - fordi den diskuterer og afviser på et principielt niveau.
Den handler om, hvad god litteratur er. Den handler om, hvad god
litteratur kan være lige nu, og ikke bare om netop en bog. Hvilket i
mine øjne er den bedste tænkelige måde at skrive om bøger, man ikke
bryder sig om. Jeg ville savne anmeldelsen. Er det ikke nok?
Jo, selvfølgelig er det nok. Og det er noget fis, når jeg siger, at anmeldelsen slet ikke burde være skrevet. At jeg betragter Bue P. Peitersen som en vigtig digter burde da, for mig, være rigelig god grund til, at Skinnebach bruger kræfter og plads på at anmelde ham. Og du har også ret i, Tue, at anmeldelsen er et principielt opgør, med udgangspunkt i konkret kritik, af en særlig form for avvantgard(ism)e - og hvad kan man ønske sig mere? Jeg tror bare, jeg dér sent i går - jeg ville bare kommentere på Erik Svendsen, og så tjekkede jeg lige som overspringshandling, om LS havde skrevet noget nyt - blev spontant ked af at se en ny yndlingsdigter, der er så godt som uanmeldt i aviserne, ud over WA, blive så ekstensivt gennemtævet; jeg havde foretrukket, at Bue havde være en tydeligere poet, før han blev forsøgt visket ud som irrelevant, patetisk nok. Og så foretrækker jeg bare på mine gamle dage en forholdsmæssighed - som jeg ikke altid selv følger I know - mellem anmeldelseslængde og litterær fremragendehed, skriv langt om det, der er godt, og kort om, det, der er dårligt, men her er jeg måske også bare jaloux, fordi jeg er tvunget til at skrive kort om det, der er meget småt og meget godt, selvom det sagtens kan være lige så godt eller bedre end det, der er langt og godt, og som jeg heller ikke altid får lov til at skrive langt om; jeg ville aldrig få lov til at skrive en god anmeldelse af Bues bog, der lige så lang som Skinnebachs dårlige anmeldelse, suk!
Jeg har et problem med Erik Svendsen genre- og situationsfølsomhed, men jeg tror ikke, jeg har et problem med Skinnebachs ufølsomhed; jeg konstaterer bare, at det ikke ser ud som om, at han tager hensyn til, at han skriver i JP, og at det er lidt pudsigt, at en så politisk (herunder jo ikke mindst klimamæssig - alle de svenske skove!) og situationelt sensitiv digter slet ikke forholder sig til den (medie/litteratur)politiske situation. Men eftersom ufølsomhed og hensynsløshed givetvis resulterer i bedre anmeldelser end følsomhed og hensynsfuldhed, er det da bare fedt nok, at det er sådan - og at vi er enkelte kærnelæsere af ikke JP, men Lars Skinnebach, der har adgang til Infomedia!
Erik Svendsens floskelfyldte anmeldelser er et problem for Jyllands-Posten - og for avisens læsere. AOF har faktisk udmærkede kurser i dansk for begyndere.
SvarSlet